Vores hverdag med duerne 2022/2023

Jeg er i dette halvår blevet bedt om og skrive indlæggene i  Brevduen  " Vores hverdag med duerne " Indlæggene bliver løbende bragt her efter de har været offentliggjort  i "Brevduen" se mere på www.brevduen.dk

Vores hverdag med duerne Maj 

Der kommer lige en sidste omgang ” Vores Hverdag med Duerne, havde lige misset at der kom et farvet blad mere inden vi går over til de hvide resultatblade.

 Så blev det endelig tid til sæsonstart. Når dette læses tror jeg at alle sektioner er kommet i gang. Vi kan så bare krydse fingre for at vejrguderne tilsmiler os, og vi får afviklet de første flyvninger uden de store problemer. Foreløbig er vi også kommet planmæssigt fra start og de første træninger er gået fint. Vi har valgt at starte vores vinterunger op samtidig med de gamle når vi nu skal køre alligevel. Vi kan lige så godt spare lidt på brændstoffet, og de følger også fint med de gamle og kan opbygge en rigtig god rutine som kan gavne dem på den lange bane senere på sæsonen. I 220, hvor vi er medlem, arrangerer vi fælles træning en til to gange om ugen, det gør det hele lidt nemmere, og samtidig giver det også glæden og se duerne komme hjem fra træning.  

Flyveduerne er nu færdige med at made unger op, hvilket for vores vedkommende for det meste er æg som vi har flyttet fra avlsslaget.  Vores flyvesystem er Naturligt , da det både passer Bo og mig bedst og det er også vores klare overbevisning at det er det bedste system til de lange og marathon flyvningerne. Så nu skal vi så småt til at tænke på og få spredt redekonditionerne lidt så alle ikke ligger ens inden vi når de første langflyvning. Bo og jeg har indset vi ikke kan være med på samtlige flyvninger uden og svække vores chancer for meget. Derfor har vi vagt og se kapflyvningsplanen som et tilbud, og vi planlægger vores sæson ud fra vi vil have fokus på de 6 lange flyvninger og de 3 marathon flyvninger. Det valg er truffet ud fra det antal flyveduer vi har til rådighed og hvor vores primær interesse ligger. Den plan gør så at vi fravælger nogle af mellemdistanceflyvningerne hen over sommeren, hvor det ikke passer ind i planlægningen til de lange flyvninger. Tror de fleste medlemmer vil gavne deres resultater ved og have fokus på de enkelte flyvninger, da der skal bruges mange flyveduer til det fulde program, og nok også forskellige duer til hvis man vil flyve i top på både sprint – mellem -lang og marathon flyvningerne. Vi har dog været heldige at kunne konstatere at de duer som er egnet til lang og marathon godt kan gøre sig gældende først på sæsonen; men mulighederne for et godt resultat på de korte flyvninger falder i takt med vi begynder at fodre med henblik på de lange distancer.  

Vi har også vores deltagelse på One Loft race 2023 på plads. Lysten er stor til at deltage rundt omkring i Europa: men fakta er vi begrænser os, da det ikke er omkostningsfrit at deltage både her og der. I 2023 deltager vi med et hold på 4 i Morsø cup. I Ostseerennen var vi heldige og have 1 Esdue sammenlagt i 2022 med 220-22-2106. Han er efter vores Thone hun ”4318 ”som stammer fra Marc van Onckelen Belgien. Hun har vist sig som en rigtig god avler, og vi har også flere på flyveslaget efter hende som har vist gode resultater. Så også i år prøver vi at sende unger efter hende til Neustadt i Tyskland. bla. på det ene af to hold som  er nordisk præget, idet Stein Thorsen fra Bergen er med på dette, hold og han har også leveret hannen som ”4318” er parret med i år. Hun har vist sig som en eminent avler, og da chancen bød sig sidste, erhvervede vi os to brødre til hende, så vi er rimeligt godt rustet og har mulighed for og lave en indavlet parring, hvis vi skulle få lyst til det.  

I Aalborg Classic har vi valgt at lave et Team af tre slag:  Søren Andersen 012 og Brian Jørgensen 220 og så os selv. Vi har sammen sendt 3 til LM Sørensen og 6 til Brdr. Folkersen, så må vi se hvor langt talentet rækker.  Arangenmentet i Aalborg er i top og ikke mindst det sociale på finaledagen, gør det til et arrangement vi holder fast i . Hvis man kigger med de kritiske briller, så er der en helt klar linje som kendetegner One Loft Race. Der mistes efter min mening alt for mange unger inden de kommer frem til finalen de respektive steder. Jeg ved godt det er en svær størrelse og håndterer unger og også holde sundheden helt i top når man bringer dem sammen fra flere hundrede slag som er tilfældet når vi snakker de helt store race rundt omkring i hele verden, hvor der er mange tusinde deltagende unger fra start. Men som når vi spiller lotto er det håbet om den store gevinst som er drivkraften og man kan da også tydeligt se at antallet af One Loft race vokser år for år, så interessen er til stede.

Vi har begge ungeslag fyldt og vi har ca. 75 unger, så der vil kun være plads til og supplere med enkelte udvalgte.  Vi har i år været extra udfordret med rovfugleangreb særdeles på ungeflokken; men også et par gamle har måtte give op over for overmagten med de spidse klør og næb. Det er desværre et stigende problem da betingelserne for vores rovfugle nok er for gunstige, når men kigger på dem med vores ”brevdueøjne” Vi har også haft flere unger som er kommet skadet hjem efter de har været i luften. En iagttagelse er at det oftest sket når vinden er i øst, men vi har også rimeligt kort til højspændingsledninger som nemt kan koste brækkede ben hvis ungerne kommer for tæt på dem men også panikken ved rovfugle angreb kan forvolde skader, feks. Har vi haft unger som har fløjet direkte ind i vinduer i skræk, for ikke og blive føde for luftens dræber.  Ellers er det ”bare ” og prøve at holde sundhed i ungeflokken, og håbe på at ungesygen ikke rammer og generer når vi begynder og flyve race med ungerne. Det er en tilbagevendende risiko, som vi må tage til efterretning. Den udfordring vi ikke havde og slås med for år tilbage. Som udgangspunkt vil vi tilstræbe og bruge et minimum af medikamenter til ungerne, og skulle nogle bukke under må de væk. Vi ser det som et svaghedstegn, og vi tror på at det kun er de stærkeste som kan holde sig fri for sygdom. Derfor ”lapper” vi også sjældent på en unge men vælger og fjerne den hvis den viser svaghedstegn.  Det var også lidt det vi hørte fra Hommes & Zoons i Holland da vi besøgte dem i efteråret og det samme hørte vi også da de gav et lille foredrag i Brædstrup til repræsentantskabsmødet, om hvordan de behandler deres unger. Hvis de får ungesyge på ungeslaget, lukker man slaget ned i 2-3 dage hvor de kun får vand og så må de svageste falde fra.

Sponsor auktionerne i DdB regi er færdige, og der er kommet et pænt beløb ind både på de to fysiske auktioner med unger i øst og i vest, samt de tre online auktioner. Vi har også valgt at støtte op om tiltaget og har doneret både til ungeauktionen og til den med gamle. Vi ser frem til at det hele kulminerer til sommer fra Hof.  Jeg tror vi skal arbejde mere den vej og prøve og skabe en præmierække, som evt. kan få omtale i dagspressen. Det er en mulighed for og gøre Dansk Brevduesport ”Great Again, og måske tiltrække nye medlemmer denne vej.  

Foråret har også budt på møde i Marathonklubben. Her mødes vi med sportsfæller fra hele landet. Det er alle nogen som brænder for de lange flyvninger. Det er altid hyggeligt og mødes de to gange om året. I slutningen af april var det Hans Henrik Brøbech og Maria som var vært for forårets arrangement. En rigtig hyggelig dag hvor vi alle fik mulighed for at se de dejlige forhold som Hans Henrik og Maria bor under, og samtidig helt optimale forhold til og holde brevduer uden og genere naboer, det er enhver brevduemands drøm om og have så optimale forhold.  Specielt deres avlsafdeling var imponerende og helt optimalt med enkeltbokse til de fleste avlsduer. Den plads kan vi godt savne og det og bruge enkelt boks gør det også nemt når man vil parre om hen over sæsonen.

Ellers har jeg det som en cirkushest som lugter savsmuld, og jeg ser frem til og komme i gang med endnu en sæson. Husk og nyd den for den er ovre inden vi får set os om.

 Til sidst har jeg og Bo kun tilbage og ønske alle sportsfæller over hele landet en god flyvesæson 2023, her fra Fyn af.  


                                      Vores hverdag med duerne april 

April måned er godt i gang når dette læses. En dejlig forårsmåned men nogle gange også lunefuld. Jeg har fødselsdag først i april og det har været utroligt varierende hvordan vejret har artet sig gennem årene. Det spænder lige fra sne og haglvejr til det lækreste vejr hvor shortsene er blevet fundet frem.  Det giver en del udfordringer. Vi har haft de gamle duer inde det meste af vinteren bla for og skærme dem for rovfugle. Derfor kræver det også optimal pasning med diverse tilbehør når muskelmassen inden for ganske uger skal op og yde maks. Vores holdning er man skal passe på ikke og presse dem for hårdt i starten de er ude efter en lang vinterpause.

April måned er også her vi tilstræber og komme i gang med træning, hvis ellers vejret er til det. Vi mener det er vigtigt vi får startet godt op uden de helt store problemer, for og give noget succes i bagagen.  For det meste starter vi med en træning på ca. 20-25 km en gang for derefter og gå til 40-50 km som er maksimum, hvis man skal blive på Fyn. Vandet sætter sine begrænsninger; men vi overvejer om det er besværet værd og køre f.eks. til syd Langeland for og give noget mere erfaring og også vænne dem til de skal over vand. Alternativet kunne være sydjylland; men de kørte kilometer står bare ikke helt i forhold til de fløjne.  Ingen tvivl om det vil gavne os hvis vi bliver bedre til og knække koden til og få duerne over vandet i rette tid. Særdeles er ungerne en udfordring hvert år og vi míster for mange.  

Vi har klargjort kurvemateriellet, så hardwaren er klar til ballonen, går op for en ny sæson. Her på Fyn har vi investeret i fremtiden og på sektionsbasis indkøbt en ny Geraldy Trailer, for og følge op det det gode set up vi havde i 2022, hvor vore sektions og korte DdB flyvninger blev afviklet på Geraldy materiel. Ingen tvivl om det er topklasse materiel når vi snakker transport, og det er også fremtiden da vore slip jo desværre bliver mindre og mindre, og de store lastvognstog nok vil være passe´ inden for en kort årrække.

Ellers har foråret budt på angreb fra høgen flere gange på ungerne, og det er helt klart min og Bo´s opfattelse at den utrolige plage det er hvert forår er stigende fra år til år. Det er utroligt ærgerligt og se hvordan en rovfugl kan skræmme vores vinterunger her i de tidlige forårsmåneder, og vi ved alle hvis først kløerne har været i ryggen så har de næsten altid taget varig skade.  Bare et enkelt angreb fra luftens dræber kan skabe panik i særdeles ungeflokken. Kan kun opfordre DdB til og arbejde for og gøre det nemmere og få lov til en regulering af vores rovfugle når de bosætter sig tæt på hvor vi har til huse. Så er høgen jo ikke engang den værste fjende men derimod falken. Vi har jo besøgt Norge et par gange i løbet af det sidste halve år og vi hører jo om den enorme plage falken er og de ufattelige mange tab den forvolder. Selvfølgelig skal der også være plads til rovfugle i den Danske natur, det har jeg stor forståelse for; men måske der er kommet for mange af dem og man tager for meget hensyn og yder for stor beskyttelse af dem. Ved godt det er et følsomt spørgsmål; men vi som holder af brevduer og ofre ikke uvæsentlige summer og tid må også have muligheden for og blive hørt.  

Foråret byder også på møde i Marathonklubben. Her mødes vi et par gange om året med ligesindede som brænder for de lange distancer til kammeratligt samvær og intern gas. Det er altid hyggeligt og gør man er mere motiveret når startskuddet lyder. Altid sjov med lidt intern snak, og ikke mindst kammeratligt samvær hvor alle har store forventninger til den kommende sæson.  Og de fleste sætter måske sine egne evner lidt højere her inden sæsonstart.

Ungerne er også sendt til de One Loft Race hvor vi har valgt og deltage i år, så må vi se hvor langt vingerne bærer i denne omgang. Sidst år var vi så heldige og have 1. As Taube ved Ostseerennen i Nord Tyskland. Markedet for One Loft Race stiger og stiger fra hvert år der går, og der omsættes enormt store summer inden for denne niche af brevduesporten. De helt store topræmier virker som en magnet for os alle, og kan friste en hver svag sjæl. Kendetegnene for de fleste One Loft Race er desværre at der mistes alt for mange unger, mange gange inden de første træninger. Det kræver også et uroligt dygtigt setup af ledelse og de folk som forstår pasning af slaget. Vi ved når man samler unger fra så mange slag og skal holde sundheden i top, giver det store udfordringer med bla ungesyge mm.  Her er der alle chancer for at forskellige sygdomme kommer i udbrud. Vi har i år prøvet at begrænse vores deltagelse da man hurtig kan lader mønterne flyve til uanede højder, hvis man vil deltage i stor stil.  

I nogle af de andre indslag jeg har skrevet, har jeg fremhævet nogle af de nye duer vi arbejder med. Her på falderebet vil jeg også denne gang fortælle lidt om et helt nyt par som vi først har fået i februar.  Jeg nævnte dem kort i i det indlæg jeg havde skrevet i sidste måned: men vil godt give en lidt mere dybdegående beskrivelse af dem, da de helt sikkert fortjener topprioritet.  De kommer begge fra et Hollandsk topslag Gebr. Jacobs som bor i Nes ann de Amstel i Holland.  Det er et par ældre brødre som igennem flere årtier har domineret resultaterne på de helt lange flyvninger. De er desværre lidt svære og besøge da de kun snakker flamsk.  De har en lang årrække kunne præstere og flyve i top på de lange flyvninger.  Men også på andre slag kan man tit se afstamning fra Gebr. Jacobs når man læser stamtavler, på topduer som har placeret sig i toppen Nationalt.    Der er talrige Nationalvindere som man kan tilbageføre til det hæderkronede slag i Nes ann de Amstel. Når man laver lidt ressource på slaget, er en af de helt gennemgående duer ” Barca 621” som efter en super karriere har vist sig som en super avler og hans gener har vist sig og kunne avle videre i generation til generation. Derfor var Bo og jeg ikke i tvivl om at det var det den blodlinje vi ville gå efter fra slaget, da vi fik mulighed for det. Vi har allerede selv haft rigtig gode erfaringer med blodet fra de ældre brødre.

Vores ”Son of Batman” er barnebarn af ”Barry” som er kapfløjet af Verweij de Haan men kommer direkte fra Gebr. Jacobs. Han som viste sig som en eminent avler efter en super flyve karriere, og var bla far til Verweij de Haan´s ”Ballotelli” som var Int. Vinder fra Agen og til ”Mila” . som var 8 Nat. Agen, og til ”Batman” som bla var 10. Nat Marseille. Hos os har blodet også vist sig og fungerer og har allerede kastet både national -og flere sektionsvindere af sig, både på vores slag, men også på andre.

Da vi købte ” 722” og ”755” troede vi det var to hunner. Det har så vist sig og være en han og en hun; men det er jo mange gange vilkårene når man køber unge duer. Begge har tophannen ”Barca 621” som bedstefar på henholdsvis far og morsiden. Vi har fået dem lidt sent i vores planlægning i år og de vil derfor kun blive brugt perifert, da der ikke er plads til sene unger pga vi kun råder over et begrænset antal pladser på vores flyveslag. Vi har valgt at parre dem sammen og på den på avle tæt tilbage på den gamle stamhan ” Barca 621 ”   Ellers er det planen at de fra næste år skal parres ind med det bedste af det bedste vi kan formå, ud fra den gamle tese ”Vinder avler vinder”. Hvis vi skulle nævne alle de f.eks. top 100 resultater nationalt, som kunne føres tilbage til den gamle stamhan, ville det blive for omfattende; men det er uden og overdrive i hundredvis, meget imponerende og kunne konstatere at generne virker igen og igen.

Marts måned bød også for en hurtig forårstur til forårsmessen i Houten i Holland.  Desværre var jeg forhindret i og kunne deltage, så det var kun Bo og Familie som tog en sviptur til Holland. Jeg har altid synes   det er inspirerende at komme ud i Europa og møde sportsfæller og få friske input. Bla kunne vi kigge i Houten på aut. reder da vi arbejder på sigt på og få installeret automatiske reder i første omgang i avlsslaget, som helt sikkert ville reducere rengøringsarbejdet til et minimum i avlssæsonen. Det er altid inspirerende og stadig lidt imponerende at man kan samle så mange ligesindede når man tager i mente at sporten desværre er på retur ikke kun i Danmark men i det meste af Europa, der er vist kun enkelte af de gamle østlande som kan mønstre stigende medlemstal. På forårsmesserne er der også altid unger til salg og det er ikke et uvæsentligt antal der omsættes over en weekend. Der hoppede da også et par ned i kurven til Danmark. De skal bare ind på ungeslaget og så må de bevise at de skal have ret til og være der på lige fod med vore egne unger.      

Ellers synes jeg er ved vejs ende af ”Vores hverdag med duerne” i denne omgang for mit vedkommende, og håber at nogle har fundet det interessant og læse lidt om hvordan vi griber sporten an, og om hvad der rører sig på Syvhøjevej i Odense, og hvem ved måske vender vi tilbage på et senere tidspunkt.

God Sæson 2023 til hele Brevdue Danmark herfra Fyn af.    


Vores hverdag med duerne Marts 

Tilbage i dagligdagen igen efter et par hektiske; men også gode og hyggelige uger, somi februar stod  i Brevduesportens tegn, og alt andet har været sat i anden række. Første uge af februar var der tradition tro repræsentantskabsmøde i Brædstrup. Glædeligt for os på Fyn blev der mulighed for separat slip de korte mellemdistanceflyvninger. Det er alt afgørende hvis sporten skal bibeholdes på Fyn. Vi har et problem med at knække koden og få vores unger og unge duer til og gå direkte over vandet. Den eneste mulighed er at give dem nogle positive oplevelser med i bagagen, og ikke sende dem ud i et regionsslip, hvor bredden i regionen ville være noget bredere en længden på flyvningen.  Mødet bød også på valg til hovedbestyrelsen og jeg forsøgte at opnå valg; men blev suppleant, og vil selvfølgelig ønske min modkandidat Lars Hansen tillykke med valget.

 Der var også gensyn med Brdr. Hommes  i Brædstrup. Det var et af de slag vi besøgte i eftersommeren 2022. Et par rigtige rare brødre, som er født ind i brevduesporten, hvor de er vokset op i et hjem med fokus på brevduesporten.  De flyver under navnes Hommes & Zoons og bor i Akerslot nord for Amsterdam.  De havde medbragt en flot samling efter flere af deres topduer fra avlsslaget, som blev solgt fredag aften til pæne priser. Før auktionen blev der afholdt et interessant foredrag hvor Nick Hommes fortalte om hvordan familien driver sporten med fokus på de internationale og ZLU-flyvninger. Mange slag i Holland vælger mellem de internationale flyvninger eller ZLU flyvningerne, Den store forskel er slipstidspunktet da de internationale flyvninger slippes som morgenslip, modsat ZLU flyvningerne som slippes med eftermiddagsslip. Det er noget vi skal huske når vi diskuterer morgen eller eftermiddagsslip herhjemme Vi har for få flyvninger til vi kan gøre brug af begge slipformer, så vores mening er lad os nu holde fast i morgenslip så man kan planlægge efter det. Det og skabe marathon duer er jo typiske noget der kræver flere år, så vaklen på det område er ikke optimalt.  En ting der ligger fast er at det der to forskellige slags flyvninger, og det er typisk ikke de samme duer man anvender på begge slags flyvninger. Det var også interessant og høre om hvordan de behandler deres unger hvor man tydeligt kan høre der kun er plads til de stærkeste. For man feks ungesyge ind på slaget, lukker man den enkelte slagafdeling ned og fjerne mad i tre dage hvor de kun får vand. Hvis nogen falder fra her, ser de det som en naturlig svaghed og der er kun plads til de stærkeste. Måske en klog beslutning holdt op imod medicinering og deres mening er at det givere sundere duer på den lange bane hvis flokken er i besiddelse at en naturlig immunitet. Vi havde en god snak med de to brødre i Brædstrup, og måske vi kan få en mulighed for at etablere et par i co breeding sammen med dem næste år, hvor vi leverer hunnen.  

Anden weekend i februar bød på en smuttur til Oslo, hvor Team Eriksson var indbudt til en live auktion ved det Norske Brevdueforbunds Årsmøde. Så det sociale med andre sportsfæller stod i højsædet her i første halvdel af februar.  Altid hyggeligt og møde sportsfæller, som man ikke ser hver dag, både indenlands men også nordiske og europæiske sportsfæller.  Besøget i Norge bød også på en interessant slagbesøg hos Tom Arne Skofterød.  Altid spændende og se hvordan andre sportsfæller griber sporten an. Her i Norge under noget vanskeligere forhold end dem vi er vant til i Danmark.  Han flyver med ca. 70 stk. som flyves på det totale system. Tom Arne pusler måske med tanken at flytte til Belgien og prøve og praktiserer sporten under professionelle forhold på fuld tid, Så spændende og følge ham, hvis det kan falde i hak.

Foråret byder også på mindst to chancer for og mødes til socialt samvær, idet det gode sponsorarbejde fortsætter med to spændende arrangementer på både Sjælland og i Jylland Jeg kan kun anbefale og bakke op om tiltaget Vi vil prøve og sætte datoerne i kalenderen.

På Syvhøjevej er vi kommet i mål med vores projekt med at skifte diverse tage på slaganlægget, så det står klar til at modstå vind og vejr. Her er det virkeligt vigtigt at klimaskallen er intakt for at kunne holde den nødvendige sundhed på slaget

Vores hjemmeside har også krævet lidt extra arbejde og vi har skiftet webhotel og dermed også et nyt program som lige skal læres; men vi mener selv vi er kommet godt fra start på den nye site, så nu skal den bare lige optimeres helt så den står helt skarpt. Hvis i har lyst så kig forbi www.teameriksson.dk

I år har vi stort set delt flyveduerne op på de to flyveslag vi har efter alder. De etårs går nu fortrinsvis på det lille slag, og det giver os også bedre mulighed for og styre hvornår og hvordan vi skal parre flyveduerne. Vi valgte at parre det lille slag sidst i februar og så vente med det store slag til omkring den 10. marts.  Hanner og hunner har gået sammen til midt januar for så og blive skilt ad. Det har vi gjort ud fra at vores erfaring sidste år, hvor faktum var at det kneb med og holde fjerdragten i uge 32 og specielt i uge 33. Nu i år skal vi heldigvis ikke flyve i uge 33 i år, det kan vi kun hilse velkommen da vi mener det er for sent og for tæt på fældeperioden. Chancen for at de begynder og fælde dækfjer er til stede.  Her i 2023 kommer vi til og starte sæsonen med 76 flyveduer, det antal er nok ca.  5-10 mindre end vi plejer at ligge med; men vi ser der ikke som noget problem da der vil komme mere fokus på den enkelte.  

Vi har to ungeslag og der er ca.  plads til ca. 2x40 unger så der kan i princippet hurtigt blive fyldt. når vi ligger med ca. 20 par avlsduer, og vi også gerne vil have unger efter enkelte af flyveduerne. Det har mange gange været svært at få pladsen til unger fra flyveslaget, men vi ser mere og mere vigtigheden i at afprøve materialet i 2. generation efter vore avlsduer, for og se om de avler videre i flere generationer.

Februar har også budt på vaccination og udfyldelse af vaccinationsskemaer til forening, så lister kan blive gjort klar til den kommende sæson med kodning af nye elektroniske ringe mm. Så selvom det er den mørke tid vi har været igennem, har der egentlig været nok og lave for hele teamet med de forskellige gøremål vi har haft gang i.  

Avlsslaget er i januar måned blevet styrket med to fra Gebr. Jacobs Holland. De er blevet købt som to hunner, men det gik ikke helt som det skulle da det har vist sig og være en han og en hun. De to ældre brødre har en rigtig lang årrække ligget i top på de lange flyvninger både nationalt og internationalt. Derfor mener vi seriøst de kan tilføje en yderlig styrkelse af genbanken på avlsslaget.  Begge to er børnebørn på slaget absolut topavler ”Barca 621”, og vi tror de vil egne sig godt i krydsning med linjen fra Verweij de Haan.  Vi har egentlig allerede snust til blodet fra Gebr. Jacobs, da vores måske bedste avlshan ” Son of Batman” har 50 % Jacobsblod i årene. Så vi glæder os til og arbejde med de to nyankomne.

Et andet ungt par på avlsslaget som skal have vores fulde opmærksomhed i år er:  ”Røde Peter” og ”Silly” Det er to helt unge duer som er nye; men deres gener fortjener vores fulde opmærksomhed. ”Røde Peter” kommer fra Verweij de Haan Midrecht, og er en søn af kompagniskabets nye topavler ”Red Ross”  – Her er der blot og nævne at ”Røde Peter”  er halvbroder til tre hunner : ”Barbara” – ”Milos Rossie” og ”Jessie Rose” sidstnævnte  blev 1 int. esdue langflyvning 2022.  De tre hunner var først på fire af de syv internationale flyvninger i 2022 for kompagniskabet- ret imponerende, samtidig er ”Røde Peter” også halv broder til vores ”Lady Blue”, som er mor til vores Nationalvinder fra Hof 2021, og også til vores sektionsvinder fra Regensburg 2022 som var nr. 3 Nationalt og er også halvbroder til vores ”Blue Rose” Hunnen i parret er ”Silly”. Hun kommer fra en ung komet i Hollandsk brevduesport:  Sil van Vliet. Han er nok et lidt ukendt navn her i Danmark; men han som var placeret i top på næsten alle de internationale flyvninger i 2022. ”Silly” er direkte efter hans absolut tophan ”Elfpenner”   Han er far flere topduer med bla. følgende placeringer:  nr 5-7-9-12-17-20-35-42-43-46 og 54 på de lange internationale flyvninger hvor der oftest deltager fra 3-6000 duer.  Det er ret imponerende.  Jeg har beskrevet slaget i en lille artikel tidligere i Brevduen nr. 21 i 2022. Selvom det er fristende at trække flere unger på et par der besidder så stort potentiale, er det ikke noget vi praktiserer. Vi er ret varsomme med at trække æg efter de helt unge hunner da det er vores mening vi kan risikere og skade dem på den lange bane, hvis ikke de stille og roligt får lov til at udvikle sig. Når Bo og jeg kigger på nyt avlsmateriale er det vigtigt at det er er efter topduer som har bevist at det fungerer og vi tror på det gamle ordsprog at ”Vinder avler vinder” Det er i hvert fald nemmere når men ved at udgangsmaterialet er i top.    

Ellers er det dejligt og være kommet ud af vintermånederne og ind i den første forårsmåned. Solen har fået mere magt og dagene er blevet lysere. Det varer ikke længe inden vi skal have gjort kurvene klar til den kommende sæson. Der er som gamle cirkusheste der kommer i manegen og lugte savsmuld når vi når vi ser sæsonen nærme sig .  Foråret og en ny spændende flyvesæson er foran os. Vi er også begyndt at lukke ud igen under kontrollerede former for ikke at blive plaget af høgen eller falken Det er desværre en risikofaktor vi slås med særdeles hvert forår. Vinterungerne er også kommet i luften, og deres opdragelse er i fuld gang. Så vi ser frem med udpræget optimisme mod en ny spændende sæson.


Vores hverdag med duerne Februar  

Så kom vi ind i februar – den lille hidsige – er der mange som kalder måneden. I min termologi er det den sidste vintermåned, før vi kan se foråret om hjørnet. Så bedre og lysere tider, og dermed flere lyse timere og mere varme er om hjørnet, hvor det er mere hyggeligt og opholde sig på dueslaget og udenfor.  Vi har heldigvis ikke så kolde strenge vintre, som vi havde da jeg var knægt, hvor sne og frost var mere reglen end undtagelsen.  

Den første runde på avlsslaget gav visse udfordringer. Vi løb ind i den helt kolde periode med temperaturer under minus 10-12 grader da der skulle lægges æg.  Det gav sig udtryk i befrugtningen som gav et frafald på befrugtningen hos visse par. Ungerne vokser ellers fint, og vi skal nok nå og få de unger vi skal bruge til og sætte på flyveslaget og til de One Loft Race vi vil med på. Som foder bruger vi ud over den bedste avlsblanding, også æggefoder er en naturlig del af dagligdagen, og selvfølgelig grit- mineraler mm., for og give så optimal en start som muligt for den nye generation.  

Diverse restriktioner i Brædstrup pga. fugleinfluenzaen, gjorde at vi ikke havde en stand med 30 dages gamle unger i år. Det er lidt ærgerligt at brevduer ikke kan blive friholdt de restriktioner som fødevaremyndighederne udstikker, når vi kører det vaccinationsprogram vi gør og smitterisikoen nok ikke er til stede efter manges mening.  Vi kan håbe på kommer en fast dispensation, for det er samme problem som vi ser hvert forår, hvor kravene spænder ben for opstart af vores flyvninger i Maj måned.

 Jeg vil prøve og fortælle lidt om vores flyvemetode: Medens jeg fløj for mig selv, har jeg de fleste år praktiseret det ”Naturlige System” som flyvemetode. Har enkelte gange prøvet og praktiserer enkemandssystemet med både hanner og hunner men er altid vendt tilbage til det naturlige system, idet jeg føler det passer bedst til mig. Bo og Mogens har det på samme mådemed at naturligt parrede duer passer bedst til hvad vi vil og de arbejdstider Bo har med mere. Avlsduerne parres som regel i sidst i november hvorimod flyveduerne går sammen hele vinteren og er ude enkelte gange hvis vejret og rovfugle tillader det. Typisk skiller vi flyveduerne ad sidst i januar for så og først og parre dem i sidste halvdel af marts. Det lidt sene tidspunkt er velvalgt ud fra hvad vi forsøger og prioriterer når vi skal vælge flyvninger ud fra den samlede flyveplan. Bevidst vælger vi ikke og deltage på nogle flyvninger, bla for ikke og svække vores resultater som helhed. Hvis man vil flyve det fulde program med et vist antal medsendte, så kræver det et forholdsvis stort duehold, og det har vi ikke mulighed for med den beliggenhed vi har i en have i et typisk Dansk villakvarter. Når flyveduerne er parret, får parrene som regel lov til at udruge en unge som de fodrer op selv. Hen over sæsonen kører den naturlige cyklus, hvor vores bedste flyveduer nok får to unger hen over sommeren for at holde dem motiveret, men samtidig skal de ikke bruge for mange kræfter på og fodre unger da vi mener det kan svække formen for og præsterer på flyvningerne. Vi forsøger at skabe spredning på rede tilstanden enten inden de første flyvninger eller i løbet af de første uger så vi får har et flyvehold som er klar hver uge hele sommeren.

Når vi kigger mod Holland og Belgien så synes jeg man ser modsætningerne komme frem. Mange Belgier flyver et traditionelt enkemandsystem hvor de fleste har størst fokus på hannerne, hvorimod i Holland møder vi som jeg ser det et flertal som flyver ”Det naturlige system ” Det gælder i hvert fald på rigtig mange slag som topper på den lange og maraton distance i Holland. Det giver lidt stof til eftertanke, og bestyrker os kun i vi har valgt det flyvesystem, som passer bedst til både mig og Bo. Det er selvfølgelig også her vigtigt at man selv drager sine erfaringer og indretter sig så man kan få det hele til og fungerer optimalt og gå op i en højere enhed.  Når vi parrer flyveduerne i marts, får de et stykke af vejen lov og vælge selv. Det gør vi ud fra det er langt fra alle par i flyveslagene som vi trækker unger efter. Vi har flyveduerne opdelt på to slag og plejer at parre dem med 8-14 dages forskel for og få spredning på æglægning allerede fra start. Vi bruger også flyveduerne som ammeduer for avlsduerne, så vi kan få så mange unger på vingerne inden for et kort tidsinterval. Vi er begrænset af hvor mange unger vi har plads til, så der bliver kun trukket enkelte unger fra flyveslaget. Det er efter min mening nok ikke helt optimalt, men pladsforhold gør at det er de vilkår vi arbejder under.

Eller byder tiden lige nu på vaccinationer og aflevering af skemaer til foreningen så vi kan være klar i god tid til kodning af elektroniske ringe Vi synes det er en klar fordel at kodning er afsluttet inden første træning finder sted, så vi har mulighed for at følge med når vores fjerede venner vender tilbage fra træning. Det gør det også mere interessant for mig som bor ca. 30 km væk fra slaget og ikke kommer på slaget hver eneste dag.  

Lige nu går vi og overvejer om vi skal investere i nogle sæt Gps ringe for og kortlægge hvordan og hvor vores duer flyver mod Odense al sammen for og optimerer, og sikre vi træner fra de rigtige steder. Vi bor som i alle ved jo på en ø og hvis man kigger på et kort, så er det tydeligt at på de fleste flyvninger fra syd skal vi have vores duer til ca og ramme Kiel og så gå direkte ud over vand for så og fortsætte de 40-50 km der er over frit vand. Ellers sætter vi for meget tid til i forhold til vores konkurrenter, som slipper for og skulle krydse vand men er landfast på stort set heleturen hjem.  Derfor tror jeg også vi lider større tab end feks gør i Jylland specielt når vi starter vores helt unge duer op som måske ikke er så erfarne endnu. Her skal vi prøve og skabe nogle succesoplevelser for dem som kan hærde dem, så de senere kan flyve i direkte linje, måske solo hjem, selvom der er vand når de ser ned.

I december valgte vi at afhænde vores avlsduer med Dirk Van de Bulck aftamning. Det har giver lidt bedre plads og overblik på avlsslaget.   Det valgte vi at gøre ud fra pladshensyn, og for at optimere fokus på vores avlsduer med langflyver gener. Der var dog en enkelt han som ikke blev solgt, og ham har vi så valgt at beholde, da han allerede har bevist sine egenskaber som avlshan, og er far til flere vinderduer.   Derfor gik vi på udkig efter en hun som kunne passe til ham og vi faldt over en spændende hun på GPS-auktion i Holland, med en rigtig god afstamning. Hendes far er helbroder til den ret så berømte ”Rositta” som er far til den nok mest kendte Van den Bulck due . ”Kittel”. Morsiden er ikke mindre interessant, da det er en direkte datter på ”Kittel”. Som jo var 1 Ace pigeon KBDB i 2013.   Vi skulle havde fundet et navn til hende og det er faldet på: ” New Start”. Ungerne efter dem vil vi primær bruge på de One loft race vi vil deltage på hen over året. Strategien er at både sende hurtige duer og de lidt mere seje duer, så vi prøver at dække os ind, afhængig af hvad sværhedsgrad og hastighed flyvningerne bliver afviklet i.

En af de avlshanner som vi vil give fuld fokus i år er ”Team E´s Kopie”. Han er fra Verweij de Haaan og en direkte søn af en de gamle stamhanner: ”Kopie Toon” Vi erhvervede ham forrige år.  Hans redebroder er far til flere topduer hos Peter og Michel. Bla. er  ” Frenkie” som blev 2. National esdue i Holland  2019 på de internationale flyvninger efter ham.   ”Kopie Toon” er også ligeledes bedstefar til en anden esdue over to år fra Pau som makkerskabet har haft nemlig ””Robben” Det er vores mening  i år  at ”Son of Kopie Toon” skal parres med mindst 3-4 tophunner idet han har potentialet med sig; men desværre alderen imod sig,  så det er med og vise rettidig omhu og prøve og få de unger på ham som det er muligt. Heldigvis ligger det til den familie at de fortsætter med og avle i en høj alder Beviset herfor var Peter og Michels gamle stjerne ”Milos” som avlede i en alder af 20 år, hvilket må siges og være ret imponerende. Milos var søn af en broder til ”Kopie Toon”  

Ellers bruger vi vintertiden til at optimere hele setuppet og lige nu er vi i gang med og skifte tagplader på alle vores volierer og på det lille flyveslag. Tagpladerne var efterhånden nået en alder hvor en udskiftning var tjenligt. Her er det vigtigt at de ydre rammer er i orden ellers er det svært og holde slaget tørt i disse fugtige tider. Allerede her i 12 dage inde i januar har vi fået den nedbør som vi normalt får på en hel måned, Det medfører at  vi bruger en del granulat for og sikre et sundt miljø.  Et tørt slagmiljø er alt afgørende for at kunne holde den optimale sundhed i flokken. Fugtig miljø er grobunden til mange sygdomme, og ingen tvivl om at for at kunne flyve i top på de kommende flyvninger til sommer er det vigtigt at være på forkant med  sundheden ikke kun om sommeren  med derimod hele året rundt.

Vintertid er også tid til og få styr på alt det som man ikke vil lave når solen og foråret kommer. Vi arbejder lige nu i om vi skal skifte vores stamtavleprogram om til Compu Club fra Holland. Det vil give os en del arbejde lige nu indtil vi har alle grundduer tastet ind igen; men hvis det så vil give et bedre resultat, vil det være arbejdet værd.   Vores host for vores hjemmeside er blevet opkøbt af en konkurrerende platform. Det giver os visse udfordringer og vi vælger at lægge den over til en ny udbyder, hvor det er nemmere at arbejde med siden.  Også her er der en del arbejde ved computeren lige i øjeblikket. Så er det godt at årstiden lige nu er mere til de indendørs aktiviteter end de udendørs.  

Vores hverdag med duerne Januar 

Håber alle er kommet godt ind i det nye år, og der skal lyde et godt nytår til hele brevdue Danmark her fra Fyn.

Januar er en kold og mørk måned men også måneden hvor vi ringer de første unger, da vi har valgt at vinterparre avlsduerne. På nuværende tidspunkt ved vi ikke rigtigt om vi lader den første runde gå i flyveslaget, eller den kommer med til Brædstrup som Bo snart har haft tradition for igennem flere år. Her kan diverse restriktioner jo spænde ben; men vi skal også selv lige være afklaret om hvad vi helst vil. Vi har i de sidste par år haft god succes med vinterungerne. Men der er altid udfordringer mht. rovfugleplage mm og det det er lidt vanskeligt og få dem ud pga de manglende lyse timer.   Tidspunkt for parring på avlsslaget er valgt så det passer med at de første unger kan ringes her i de første dage det nye år, når vi modtager de nye ringe.

 Vi fik reduceret lidt på avlslaget i slutningen af sidste år.  Vi valgte at afhænde vores Dirk van den Bulck samling. Det blev gjort ud fra to betragtninger. For det første at materialet ikke ville være helt optimalt med de interesser vi har for de lange og marathon flyvningerne, på trods af der har været flere som har fløjet i top ud over 500 km.  Van den Bulck duerne har ellers kastet rigtig mange vindere af sig, særlig når man tager i betragtning at der ikke er trukket mange unger til eget brug Succesraten har været rigtig høj for disse sprinterduer.  Men vi tror måske ikke de kan holde helt ud på 700-900 kilometer, og vi mener har andre som vil kunne gøre det bedre på de helt lange flyvninger. For det andet var vores ønske og reducerer i antallet af avlsduer, for og få mere fokus på ”Kerneparrene ” som vi ved fungerer.

 Det har gjort at vi er kommet ned på et acceptabelt niveau for nu på ca. 20 par avlsduer. Stadig i overkanten; men det er nok det antal vi kører med i år.  Vi er ikke i mål før vi er nede på max ca. 14-16 par avlsduer. Det er håbet det vil kunne lade sig gøre fra sæson 2024. For det skal lykkes skal både Bo og mig selv begrænse os og ikke falde for fristelserne med nye duer når de byder sig.  Vi har tre gamle hanner hvor alderen er blev to cifret, og det er måske sidste år de hører med til den aktive stab af avlshanner. Så chancen/risikoen for naturlig afgang er der, og det er positivt nok.

Sammensætning af avlsduerne er altid spændende. Først på papiret med de rettelser og omrokeringer som der kommer. Her er det positivt vi er flere om og komme med input. Det tror jeg gavner processen i at forsøge og skabe de mest optimale avlspar. For og kunne skabe resultater skal grundlaget være i top.

 

Både Bo og jeg har den holdning hvis vi skal have nye duer ind, og det mener vi at vi skal have  løbende for intet nyt er ifølge vores tankegang lig med stilstand eller tilbageskridt. Når vi kigger på nyt avlsmateriale, er vi med årene også blevet mere og mere kræsne og vores filosofi er hellere købe en topdue eller unger direkte efter vinderduerne end gå et eller flere led længere ud. Men vi er godt klar over der skal også held til at skabe et godt avlspar. Nogle gange lykkes det bare i første hug, andre gange forstår man ikke hvorfor resultaterne ikke vil komme, selvom baggrunden er i top.  Sådan er det og arbejde med dyr. Her er ikke noget givet men der skal arbejdes hårdt for resultaterne, og vi ved jo godt at selv efter et toppar som har bevist kan avle kan man ikke forvente at alle unger er i besiddelse af de gode gener.  

Her vil jeg godt prøve og beskrive nogle enkelte af de avlspar som vi har på avlsslaget. Her starter jeg med hannen ”Son of Batman”. Han er som navnet siger søn på ”Batman” hos Verweij de Haan Midrecht Holland Ham købte vi på en online auktion hos Pipa. Hans far er ”Barry” som kommer fra Gebr. Jacobs og var selv en topflyver for Verweij de Haan, med flere gode resultater nationalt og viste også senere en topavler.  Desværre blev Barry ikke så gammel som man kunne ønske sig.   Sønnen efter ”Barry” er ”Batman” som fløj bla. 10. Nat Marseille som bedste resultat. Hans halbroder ”Ballotelli” var 1 INT. vinder fra Agen af over 23000 medsendte. Hans Halvsøster ” Mila var 8 Nat Agen. Så her ligger der resultatduer side og side når man gransker lidt i baggrunden i den familie.  ”Son of Batman” har vist og kunne avle sektionsvindere -regionsvinder og nationalvinder samt flere esduer med flere forskellige hunner, så alene det siger mig at han er lidt ud over det sædvanlige. Den hun som har er blevet parret med først i år, er en genganger og han har været parret med hende i 2020. Hun er en datter ”Prins Barcelona” som vi kalder for ”PØ´s Barcagirl”  Hendes far  var 1 National Barcelona hos H & J Lindenberg Holland i 2016. Den parring har allerede vist sig og fungere. Vi har bla. en tophun som vi kalder for ”Catwoman l” som har været Regionsvinder fra Antwerpen 2021 og sektionsvinder Munchen 2022, som bedste resultater.  I Aalborg hos LM Sørensen 023 går der to helsøskende som også har bevist deres værd og placeret sig i top som esduer, og sektionsvindere og med vinder af langflyvermesterskabet 2022.

En anden hun som ”Son of Batman har været parret med er ”Lady Blue” en lækker bb hun fra Verweij de Haan. Også her er der topresultater i generne. Kompagniskabet nye store stjerne ”Red Ross” er far til hende og den gamle stjerne ”Milos er at finde både på far og morsiden. ” Lady Blue ” blev erhvervet hos Verweij de Haan  før man fik fuld fokus på ”Red Ross” Nogle gange skal man også være heldig og følge sin egen næse . Hun er sammen med  ”Son of Batman ” mor til ”Robin ” som var Bedste Esdue Lang DdB 2021 og Nationalvinder fra Hof 2021 og 9 National fra Hof i år. Ham har vi valgt og stoppe på flyveslaget og flytte ham til avlsslaget og så parre ham med en halvsøster til” Lady Blue”. Men der er flere som kan efter ” Lady Blue”.  Bla.  ”Robin´s” søster Catwoman ll blev bla. sektionsvinder fra Regensburg og 4 National i år for lige og nævne et enkelt resultat.

 ”Red Ross” vil nok være den dominerende avlshan hos vore hollandske venner i de næste år. Allene i år har tre døtre været først på 5 INT. Flyvninger for kompagniskabet, Det siger noget om at succes ikke bygger på tilfældigheder.  Så er optimismen svær og skjule på Syvhøjevej når vi har to døtre og en søn efter ”Red Ros”

Succes raten er meget høj efter ” Son of Batman ” I kraft af vi har haft mange avlsduer, har vi ikke plads til mange unger efter de enkelte par, så antallet som vi har sat på eget flyveslag, er derfor ikke overvældende og begrænser til nok til ca. 4 hvert år. Og det positive er han kan avle vinderduer med flere forskellige hunner.

Det er en af de ting der skal ændre på i 2023 Her vil vi have mere fokus på de avlspar som vi ved fungerer tilsat et touch af nye tiltag.  

 

 

Vi har valgt Matador som vores primær korn leverandør. Her følger vi lidt årstidernes blandinger. Det gør så også at vi i avlsslaget er gået over til den helt kraftige avlsblanding. Det har vi gjort ud fra at hvis man vil have det optimale ud af vinteravl, som jo med hånden på hjertet ikke er under så optimale forhold som i foråret, hvor varme og lys gør en gavnlig virkning. Så skal man minimum sørge for at foderet er i top og der bruges de biprodukter som der skal til for og give en optimal vækst for ungerne under de til tider lidt vanskelige forhold som årstiden kan give. Det er vores helt klare overbevisning at her må man absolut ikke spare, så hellere have en due eller to mindre på slaget.  Inden sammensætning af avlsduerne giver vi en forebyggende kur mod Gul knop og luftveje for og være 100% sikre på at sundheden er klar til en ny krævende avlssæson.

 Flyveduerne får lige nu en noget tyndere blanding nu hvor fældningen er ovre og de kun går og venter på den kommende racing sæson. Vi skal prøve og lære af vores fejl.  I 2022 parrede vi nok flyveduerne lidt for tidlig. Det vil vi prøve og råde bod på og planlægge efter hvornår vore flyveduer skal toppe, og hvad vigtig er at kunne holde fældningen lidt tilbage, så vi ikke står i de sidste uger og har problemer med fjerdragten.

 

Vintertid er også tidspunktet hvor vi kan evaluere på hvor og hvor mange vi vil deltage med på One Loft Race i 2023. Trenden med One Loft Race er stigende, det er svært at modsige. Der er snart ikke det land som tilbyder sig med et eller flere One Loft Race i varierende størrelser, og med muligheden for og vinde store toppræmier. Selv om vi er tre til at betale, er vi enige om vi skal begrænse os. Vi kan hurtigt bruge en del penge, hvis vi vil deltage hist og pist. Modsat er det også spændende og sjovt og være med, så vi må se hvad vi kan blive enige om på vores ”Teammøde”. I 2022 var vi heldige og have 1 Esdue i Ostseerennen med en pæn præmie i tilgift, så mon ikke vi stiller til start i det nordtyske race igen. Her fløj vi sammen med Kaj F Andersen under teamnavnet ” Happy Champs”

Et andet One Loft Race udført på lidt andre præmisser er Aalborg Classic. Her går ungerne på flere enkelt slag delt ud over hele Aalborg. Det er et rigtigt godt arrangement som vi nok også vælger at deltage i her i 2023. Her er der kammeratligt samvær med som en ekstra bonus og de gange vi har deltaget, har det været et super arrangement med både sportslig og social hygge. Vores samarbejde med Stein Thorsen fra Bergen i Norge med et co breeding par, med fokus på One Loft Race, giver også mulighed for og deltage rundt omkring i verden, sandsynligvis i Portugal.  Sluttelig deltager vi også i Morsø Cup med et hold på 3 stk.

 

I år er der lagt op til at grundlaget for sponsorflyvningen i DdB regi skal optimeres. Det burde vi bakke op om alle sammen. Hvis vi alle gik positivt ind i arbejdet, kunne vi løfte det til uanede højder. Mange af os kender en som måske kender en hvor vi kunne ”tigge” en sponsor præmie. Et mål kunne være at måske 2-300 af os skaffede en præmie til en værdi af 500 kr.  Grundlaget bliver startet i Brædstrup, hvor sponsor udvalget har formået at skaffe en samling unger fra øverste hylde hos det Hollandske topslag Hommes & Sons, og hvor overskuddet går i sponsor kassen  

Hommes & Sons et slag som vi var så heldige og besøge i efteråret 2022, på vores tur til Holland. En far og to sønner som virkelig brænder for brevduesporten. Det kan også ses på deres resultater ikke kun sidste år men igennem en lang år række. Så hvis man vil have blodfornyelse af høj kvalitet som forspild ikke chancen fredag aften i Brædstrup. Det er et slag som har valgt at deltage både på NPO og de internationale flyvninger, hvilket de mestre til fulde.

Ud over arrangementet i Brædstrup bliver der afholdt to dage hvor samværet og muligheden for og købe en unge til foråret byder sig når sponsor udvalget afholder en auktion i øst og en auktion i vest hvor igen overskuddet går til fælles bedste.   Ingen tvivl om at vi vælger og bakke de gode initiativer op, det fortjener det.  Håber at alle i hele landet bakker op når man forsøger og skabe noget ud over det sædvanlige.

 

Næste store arrangement som står for døren, er det årlige møde som traditionen tro bliver afholdt i Brædstrup første weekend i februar, og vi vil også være og finde til arrangementet. Altid hyggeligt og mødes på tværs af landet og udveksle meninger og træffe beslutninger som alle i Brevdue Danmark forhåbentlig kan bakke op om, og munde ud i noget som kan tilfredsstille hele Danmark.

 

.

Vores hverdag med duerne December 

December er allerede halv gående når dette læses, tiden flyver afsted, Julen er lige om hjørnet med de glæder det giver og være sammen med familie fra nær og fjern - børn - unge og gamle.

For de fleste giver julen også nogle ekstra fridage, og en god investering er at bruge nogle af dem på dueslaget, hvis tiden tillader det Der er altid noget som kan optimeres og vigtigt er det også og iagttage om alle er sunde og godt igennem fældningen. Samtidig er det også snart tiden for den årlige paramyxo vaccination. Det giver mulighed for og vurdere slagets bestand og forvisse sig om der ikke er flere som evt. skal fjernes, og alle er sunde og raske.

 

November måned bød på stor aktivitet for Team Eriksson.

Vi var i den første weekend i Bergen i Norge til et indbudt arrangement på Nødsteboden, som ligger i hjertet af Bergen. En gammel træbygning som man kan se der værnes om, med rettidig omhu.

Her var vi var aktuel med en live auktion sammen med Skovbo / Mikkelsen. Lørdagen bød på hygge og spisning om aftenen, efter et lille foredrag af os fra Danmark om formiddagen, hvor vi fortalte lidt om baggrunden for hvordan vores to slag griber det an hen over året. Live auktionen var lagt til kl. 21.30, spændende tidspunkt, og ikke som vi mange gange plejer i Danmark. Men kendt fra f.eks. flere internationale auktioner som f.eks.  ”Golden Teen” I Holland.

 

Turen bød også på slagbesøg om fredagen hos: Stein Thorsen. Han har praktiseret brevduesporten i mange år i Bergen. Han har en dejligt slaganlæg på Askøy, som ligger i fjorden ved Bergen. Her har også Team Mojo deres basisduer gående. Rovfugle plagen er virkelig stor i Norge, og særdeles falken er en svær fjende at have med på sidelinjen.

I Bergen flyver man heller ikke så langt som man gør i området omkring Oslo. Efter hvad vi fik fortalt pga det er vanskelig og flyve ud fra rovfugleplagen og landskabet som jo ikke ligner det flade landskab som vi danske er vant til.

 Sæson 2022 har i Bergen området kun budt på fem flyveweekender pga. kraftigt udbrud af Ungesyge, som også ramte den yngre del af gamle duer. Konsekvensen var at man måtte lukke helt ned i nogle uger.  Afstanden man flyver her i det vestlige Norge er typisk 2-300 km mod op til 7-800 km i Oslo området; men her er fjeldene heller ikke så udpræget og krævende, som i det vestlige Norge.  Man kan godt forstå med de udfordringer de har, at fokus rettes mod One loft race rundt omkring i Europa, med gode resultater til følge.

 Derfor er det også extra sjovt at vi har lavet en co breeding med Stein Thorsen, hvor Stein har  leveret hannen ( fra Verstraete  i Belgien)  og vi skal levere hunnen i parret, Ungerne skal så sendes på One loft race i Europa f.eks. Algarve i Portugal.

Turen til Norge bød også på et interessant besøg hos Alf Knutzon som bor lidt uden for Bergen. Han har gennem et langt liv med både race og brevduer samlet effekter ind, og er i besiddelse af en virkelig imponerende samling. Lige fra dueringe fra hele verden—div gamle stemplingsure og litteratur – billeder mm, ja det er næsten kun fantasien som sætter grænser for hvad Alf har på hylden.  Ikke mindre fire værelser på 1 salen af det charmerende træhus dannede rammen om det jeg vil vove og kalde Nordens største duemuseum.

Kan kun anbefale at man aflægger ham et besøg hvis man skulle komme på de kanter: Vi fire danskere var enige om at det helt sikkert havde været et besøg værd. Hvis nogen har gamle effekter liggende i skabe og skuffer vil de gøre stor glæde hos Alf, og han er gerne modtager hvis nogen vil donere noget til formålet.  

 

Efter en god tur til de nordlige breddegrader var det tiden og beslutte om vi ville vinterparre eller ej, med det ekstra arbejde det giver.  Vi giver det en chance igen og håber vi ikke løber ind i en hård frostperiode når de første æg skal lægges.

Vi plejer altid og parre så de første unger kan ringes  de første dage i det nye år.

Det kræver en del forberedelse Bla. vil optimal pasning og ekstra lys for kunstigt at forlænge de lyse timer som gør  parring meget nemmere at få det hele  til og lykkes optimalt.

 

Vi brugte tiden fra vi kom hjem fra Norge til vi parrede til at blive helt skarpe på parringerne og den nye parringsliste for avlsslaget har cirkuleret talrige gange rundt i teamet for og rette og optimere, så de kommende parringer vil blive så gode som muligt, set med vore øjne.

Det er nok det tidspunkt af året hvor man får kigget mest på stamtavler mm og finde næste sæsons nye drømmepar. Det er faktisk et interessant arbejde og prøve og sidde og nørde lidt med afstamning, holdt op imod om en eventuel parring passer fysiks sammen. Her er internettet også en god ven hvis man vil researche lidt på evt. kendte duer som skulle ligge på stamtavlerne

 

Når ballonen går op for en ny avlssæson, føler man rigtig at den nye sæson starter, selvom det gør den i realiteten når den gamle slutter.  For her skal optimal pasning sammen med fokus på sundhed sikre at vi kommer godt fra start.

 

Sidste måned skrev jeg lidt om de tanker vi havde mht. til og stoppe vores nationalvinder ”Robin”.  Efter overvejelser blev resultatetat at Robin nu går i avlsslaget, og vi mener begge at der er chance for og hæve niveauet, hvis han kan give hans gener videre.  Det skal i hvert fald prøves af.

Vi er også alle tre overbevist at de unge årgange er stærke nok til og tage over hvor de gamle slipper. To-tre af avlshannerne, vil vi nok prøve og parre med flere forskellige hunner i en form for “ hingsteavl “ i år, for og få det optimale antal unger på ungeslaget efter de udvalgte par.

 

Samarbejde på kryds og tværs af regionerne når man snakker avlsarbejde er altid spændende. Bo har i snart mange år haft et godt samarbejde med diverse avlspar ud af ”Guldpar” afstamning sammen med Ulrik Lejre Larsen 0242. Det er et samarbejde som har kastet et utroligt antal vinder duer af sig, ofg det er nok noget at det tætteste man kommer en allround due som kan æske præmier på alle afstande.

Sideløbende har vi de senere år haft lidt sjov og samarbejde med LM Sørensen 023, hvor de har prøvet unger af fra os med ret god succes rate. Bla. har de efter og have fået et par år på nakken i det Nord Jydske været med vindende til langflyvermesterskabet i sektion 54 i år, og flere er også placeret som esduer i sektionen. Det har ført til et Co breeding par i år, hvor LM Sørensen leverer hunnen og hannen kommer fra os. Når man kigger på baggrunden for vores ”co par”,i Aalborg, ligger der rigtig gode resultatet bag. ”Hunnen i parret er en Denisse hun, som hedder ”Magda”.. og har flotte flyve og avlsresultater på cv’et. Hannen i parret er fra Verweij de Haan og hedder ”Again”. Også her er der topresultater i familien. Bla. er moderen til Again rede søster moderen til bedste Ace pigeon Marathon distancen på 3 flyvninger i Holland 2022 hos Verweij de Haan Midrecht. Kan kun opfordre til man finder sammen med andre sportsfæller på kryds og tværs af landet og prøver og skabe noget sammen. Det er hyggeligt og meget givende, og er en god mulighed for og højne ens niveau.  

December også tid til eftertænksomhed.  Vi har kigget på HB´s forslag til flyveplan 2023. Vi fornemmer der er en vis interesse i bl.a. Jylland for regionsslip på de korte sprintflyvninger.  Håber på at Fyn kan opnå den goodwill fra resten af brevdue Danmark og få separate slip, på de korte sprintflyvninger.  Et regionsslip for de Fynske duer vil være absolut dræbende for sporten på her på øen.  Personligt tror jeg flere vil fravælge de gule flyvninger hvis regionsslip kommer til og gælde for Fyn og dermed til skade for et samlet brevdue Danmark i form af manglende medsendte duer og deraf dårligere økonomi for DdB.

Mange trækker på smilebåndet når vi her på Fyn piver lidt over at vores særdeles unge duer skal have indpodet noget selvtillid med nogle succesoplevelser. Som vi bedst kan give dem i form af de ikke skal tvinges ud i de helt brede regionsslip som vel er over 200 km i bredden. Alene det taler til fornuften, da bredden i Region syd er længere i bredden end distancen der skal tilbagelægges. Når vi hører hjemkomst med ungerne og de unge duer i Jylland så er det helt andre kræfter vi slås med.

F.eks. er det ikke unormalt at vi kun får 50-60% hjem når vi snakker ungeflyvninger, og det er det uhyre vigtigt, at vi får knækket koden så vi ikke mister så mange duer her på Fyn.  

Derfor er det uhyre vigtigt at vi ikke bliver nedstemt med det forslag om separate slip, som vi har indsendt til repræsentantskabsmødet i februar i Brædstrup.  Fyn er nok en af de sektioner som har bakket mest op om de korte sprintflyvninger procentvis, og derfor har vi heller ikke arrangeret sektionsflyvninger i de uger hvor DdB har haft gule flyvninger på programmet. Der er gjort for og sikre så stort et antal medsendte som muligt, til fælles gavnfor hele DdB.

Ellers ser flyveplanen spiselig ud set med vore øjne. Måske ser vi en udfordring i tre langflyvninger i træk i starten – Vi havde måske hellere set det i de sidste tre uger hvor vore duer har fået en vis erfaring i vingerne, men vi ved godt det skal hænge sammen rent logistisk med trasport og opsamling.  

 

Vinteren byder  på møder og arrangementer rundt om i landet, som man med stor gevinst kan deltage i på kryds og tværs af regionsgrænser.  En god snak med lidt hygge og kammeratligt samvær gør det nemmere og komme igennem vinterens mørke, og nye venskabet kan opstå

 

Team Eriksson ønsker alle sportsfæller en glædelig jul og et godt Nytår

 


Vores hverdag med deuerne November 

Jeg har lovet at prøve og tage stafetten op og fortsætte indlægget i brevduen ”Vores hverdag med Duerne” her hen over vinteren.

Jeg hedder Preben Øhrnstedt og er pt. bosiddende i Bogense på Fyn. Brevduesporten har i over 50 år været en stor del af mit liv. Jeg blev fanget af interessen for vore fjerede venner i en tidlig alder. Tror jeg var . 9-10 år da jeg begyndte at komme regelmæssigt hos en ældre sportsfælle som boede på en nabovej. Mit eget slag fik jeg i mine forældres have i 1969 da jeg var 11 år gammel og samtidig blev medlem af De danske Brevdueforeninger.

Brevduesport i Danmark var et helt andet sted end vi er i dag. De Danske Brevdueforeninger havde tilknytning til forsvarsministeriet , og kan stadig huske de plakater som han med påskriften ” Brevduesport indrulleret i den danske hær. Forsvaret havde endda flere selvstændige slag også i Odense, da jeg startede. Medlemstallet var ca.  5000 medlemmer og alene i Odense hvor jeg blev medlem, var der 6 aktive foreninger og ca. 175 medlemmer. På Fyn var der 16 aktive foreninger - I dag er vi desværre kun 5 foreninger tilbage på Fyn . Det er desværre ikke lykkedes for os og bevare medlemstallet og vi står nok i nær fremtid over for store udfordringer hvis medlemstallet fortsætter med og falde år efter år. Her skal vi alle prøve og tænke ud af boxen for og skaffe nye medlemmer, og så ikke mindst huske og behandle nye medlemmer godt når de kommer i foreningerne. Brevduesport er jo ikke den nemmeste hobby og komme i gang med og man skal være besiddelse af en vis tålmodighed før man ser resultaterne af ens arbejde begynder og give pote.  Jeg kan bare frygte hvis jeg kigger ind i krystalkuglen om vi kan bevare sporten på det niveau vi har i dag, hvis vi ikke får vendt skuden. Her tror jeg at det er vigtigt at alle som har overskud og gode ideer kommer på banen, og melder ind hvis man har noget og byde ind med.

Da jeg startede med brevduer var de fleste slag nok mindre end de er i dag og ikke så specialiseret som de er i dag. Mange slag sendte max 4-6 duer på flyvning. Men jeg vil vove den påstand at det duemateriale vi havde dengang var mere seje duer og samtidig driftssikre De kunne klare flere udfordringer end vores duer kan i dag. De var nok ikke så hurtige men besad en stor portion driftsikkerhed, som vi nok har mistet lidt af ved hele tiden og fokuserer på speed hele tiden – det kan godt give stof til eftertanke, og det kan måske være en årsag når man om sommeren ryster på hånden hvis temperaturen nærmer sig 30 grader, og hvis en enkelt byge på vejen og måske modvind skulle give vor fjerede atleter udfordringer. Er godt klar over at atmosfæren kan være anderledes i dag en for 50 år siden, så det kan også være en medvirkende faktor hvis en flyvning mod alle forventninger går galt.  

En anden positiv ting som var der også totalisator flyvninger, med offentligt spil på duer i flere af de største danske byer.  I folkemunde blev det kaldt den lille mands travhest. Det var et godt vindue til at få nye medlemmer, og jeg kan huske flere sportsfæller som blev indrulleret i sporten ad denne vej. Lotto og den digitale verden var desværre medvirkende til at lægge totalisatorspillet i graven, og vi mistede et meget stort  reklamevindue for sporten.  Jeg kan stadig huske da jeg i en alder på 14 år vandt min første totalisator løb fra Kerteminde og fik den hurtigste due på denne station dette år, ud af alle afholdte løb fra den station. Det var en god fornemmelse at en knægt på 14 år, kunne slå de gamle drevne ”Rotter” som havde specialiseret sig i denne disciplin.  

Det første år jeg fløj kapflyvninger var i 1970, og jeg kan stadig huske den rødtavlede han som jeg havde fået foræret af foreningens formand.   Han havde nr ”248” og vandt 1 pr. fra Altona i foreningen, hvor vi var over 30 aktive medlemmer. Det var en stor oplevelse for en knægt på 12 år. I dag har vi sektioner hvor der dårligt er 30 aktive slag—tankevækkende.

Efterfølgende fløj jeg i en årrække alene – derefter sammen med min svigerfar for så igen at dyrke sporten alene igen.

I 2001 slap jeg sporten som aktiv pga.  jeg startede el-installationsfirma med en kollega og godt kunne se timerne ikke kunne række til og dyrke sporten, og så samtidig bruge måske over 50 timer om ugen i firmaet.

I årende som selvstændig fulgte jeg sporten tæt fra sidelinjen og mistede aldrig interessen. Da omstændighederne ville det startede jeg op med sporten igen i 2015.

Når jeg skal prøve og kaste blikket tilbage gennem alle de år jeg har haft berøring med sporten, så er det jo en kæmpe udvikling brevduesporten har gennemgået de sidste 50 år. Jeg kan stadig huske et af de første numre af Brevduen som jeg modtog efter jeg var blevet medlem af DdB. Der var en lidt sjov artikel skrevet af Erliing Vestergaard Hjørring som senere blev formand for DdB. Her skrev han en historie hvor man så flyvningen lidt fra duens synspunkt.; men samtidig var han også så visionær og beskrev at automatisk registrering, som vi kender det i dag var gældende og blev levende fortalt.  Han beskrev også vi kunne følge duen online hjem direkte på tv fra slip til hjemadresse. Dengang smilte man af hans visioner; og mange troede ikke rigtig på det;  men i dag er vi der jo næsten og kun fantasien sætter grænser for hvor vi ender. Tankevækkende og spændende og have været med i sporten i over 50 år.

 

Min store interesse har altid ligget på de lange flyvninger, med de udfordringer de nu kan give, og da muligheden for at havde slag på min egen adresse ikke var muligt efter og have startet op igen, ville jeg gå efter en sparringspartner og makker hvor jeg kunne udøve sporten. Her fandt jeg sammen med Bo & Mogens Eriksson som jeg havde set kunne gøre sig gældende i toppen af dansk Brevduesport i flere år.  Da vi indgik samarbejde i Team Eriksson version 3,0 var vi alle tre enige om at fokus skulle rettes mod de lange og marathon flyvningerne, og så bruge de korte mellemdistance og sektionsflyvninger som forberedelse til de længere flyvninger, idet omfang det kunne passe ind i vores planlægning. Tror det er svært at mestre hele spektret af flyvninger, og kunne flyve i top på alle distance uden det kræver et meget stort duehold. Min personlige mening er man skal tage den samlede kapflyvningsplan som et tilbud, og så planlægge ud fra ens egen ønsker og formåen. Kapflyvningsplanen som den ligger i dag giver også mulighed for at kunne holde en ”friuge” hvis man har andre planer. Det tror jeg er vigtigt hvis man skal kunne fastholde og tiltrække unge mennesker. Uden familielivet fungererfor den enkelte, får man heller ikke yngre medlemmer i blandt os.

Vores slag er beliggende i en ganske almindelig villahave i det sydlige Odense.  ikke alle naboer elsker vore fjerede venner. Det gør at vi begrænser os til ca.  75-80 flyveduer og ca.  50-60 unger som kun lukkes ud under kontrol, og tilstræbes og holde dem i luften når de er ud og ikke sidder på naboen tage rundt omkring.

November måned byder for Team Eriksson på spørgsmålet om vi skal vinterparre avlsduerne. I år har vi haft god succes med vinterunger som blev på adressen, da vi ikke kunne have unger med til Brædstrup i februar 2022 pga. fugleinfluenza. Det og have vinterunger giver en del mere arbejde, da arbejdet med unger jo så starter allerede i januar, flere måneder før man ellers gør, hvis man parrer om foråret. Der er også en udfordring med og få ungerne ud, for ikke og nævne rovfuglene som jo er mere aktive over for vores duer i denne periode.   Hvis man vil vinterparre, kræver det også en del forberedelse. Man skal for det første sikre en god fældning og en optimal pasning hvor der ikke spares på korn – mineraler og biprodukter.  I princippet starter den nye sæson når den gamle slutter. Vi kunne ikke drømme om og spæde en årstids blanding op med byg og hvede for og drøje på foderet. For og force lysten til parring skal der også sættes kunstigt lys på avlsslaget ellers er det ikke nemt. Man skal også være klar med parringerne og her er det jo altid interessant og sammensætte parrene på papiret, inden det bliver dagen hvor ballonen for en ny avls sæson går op.  Lige pt. Er avlsduerne skilt af så den sidste fældning kommer godt på plads her i oktober, medens vejret er tåleligt. Og de næste 4 uger skal bruges på og sammensætte de nye parringer på papiret.  Det er altid spændende og se hvordan man får puslespillet kommer til at gå op.

Vi har i de år jeg har været en del af Teamet ligget med for mange duer på avlsslaget   Vi har flere linjer vi arbejder med; men har besluttet at vi her i den nye avls sæson vil reducere antallet af vores avlsduer Vi har en pæn samling af med afstamning Dirk van den Bulck. De må vel nok betegnes som sprinter og mellemdistanceduer. Her er der flere børnebørn direkte på den berømte ”Kittel” og Greipel” mf.

Selvom det på papiret ikke er duer til langflyvning, har vi formået og kunne flyve langflyvning med dem både rene men også krydsede, så potentialet er til stede. Alligevel har vi valgt og sætte hele vores ”Van den Bulck samling” på auktion her sidst på året på mc-auctions.com den fra den 29 november.  Det er valgt for at mindske antallet på avlsslaget; men også for yderlig og prøve og skærpe fokus på de lange flyvninger. Det giver os også mulighed for og trække flere unger til os selv, efter de par som vi ved fungerer.  

Med hensyn til avlsduer har vi også visse interne overvejelser i Teamet.   ”Robin” blev bedste Esdue Lang 2021 DdB, og han var samtidig Nationalvinder fra Hof i 2021. I år har han været slagets første due fra Antwerpen og nr. 9 Nationalt, som bedste resultat i år.  Vores overvejelser går på om han skal i avlsslaget eller han skal blive gående på flyveslaget. Han vil næste år være 4 år så der burde mindst være et år mere i ham; men samtidig skal man også nogle gange trække stikket i tide før uheld indhenter en. Men modsat er det også kun dem som tør flyve med stjernerne som når toppen. Og vi kan altid håbe at når en stjerne slukkes, så tændes en ny. Vi har de næste 4-5 uger til og beslutte os, så vi må se hvad vej vinden blæser. Med i vores overvejelser er også at vi har både far og moder til ham på avlsslaget, samt flere søskende på flyveslaget som alle har præsteret resultater lige fra sektionsvindere til regionsvinder. Også på andre slag har søskende vist gode takter bla. som dobbelt sektionsvinder hos L M Sørensen Aalborg og har dermed aktier i deres vundne langflyvermesterskab i sektion 54.

Når dette læses, har Team Eriksson været en tur i Norge sammen med kompagniskabet Skovbo/ Mikkelsen hvor vi er indbudt til en live auktion på Nøsteboden i Bergen.  Turen vil også byde på slagbesøg hos vore nordiske sportsfæller og jeg vil næste gang prøve og give et lille indblik i hvordan sporten udøves under væsentlig sværere vilkår en vi har i Danmark.