Vores hverdag med duerne Februar  

Vores hverdag med duerne Januar 

Håber alle er kommet godt ind i det nye år, og der skal lyde et godt nytår til hele brevdue Danmark her fra Fyn.

Januar er en kold og mørk måned men også måneden hvor vi ringer de første unger, da vi har valgt at vinterparre avlsduerne. På nuværende tidspunkt ved vi ikke rigtigt om vi lader den første runde gå i flyveslaget, eller den kommer med til Brædstrup som Bo snart har haft tradition for igennem flere år. Her kan diverse restriktioner jo spænde ben; men vi skal også selv lige være afklaret om hvad vi helst vil. Vi har i de sidste par år haft god succes med vinterungerne. Men der er altid udfordringer mht. rovfugleplage mm og det det er lidt vanskeligt og få dem ud pga de manglende lyse timer.   Tidspunkt for parring på avlsslaget er valgt så det passer med at de første unger kan ringes her i de første dage det nye år, når vi modtager de nye ringe.

 Vi fik reduceret lidt på avlslaget i slutningen af sidste år.  Vi valgte at afhænde vores Dirk van den Bulck samling. Det blev gjort ud fra to betragtninger. For det første at materialet ikke ville være helt optimalt med de interesser vi har for de lange og marathon flyvningerne, på trods af der har været flere som har fløjet i top ud over 500 km.  Van den Bulck duerne har ellers kastet rigtig mange vindere af sig, særlig når man tager i betragtning at der ikke er trukket mange unger til eget brug Succesraten har været rigtig høj for disse sprinterduer.  Men vi tror måske ikke de kan holde helt ud på 700-900 kilometer, og vi mener har andre som vil kunne gøre det bedre på de helt lange flyvninger. For det andet var vores ønske og reducerer i antallet af avlsduer, for og få mere fokus på ”Kerneparrene ” som vi ved fungerer.

 Det har gjort at vi er kommet ned på et acceptabelt niveau for nu på ca. 20 par avlsduer. Stadig i overkanten; men det er nok det antal vi kører med i år.  Vi er ikke i mål før vi er nede på max ca. 14-16 par avlsduer. Det er håbet det vil kunne lade sig gøre fra sæson 2024. For det skal lykkes skal både Bo og mig selv begrænse os og ikke falde for fristelserne med nye duer når de byder sig.  Vi har tre gamle hanner hvor alderen er blev to cifret, og det er måske sidste år de hører med til den aktive stab af avlshanner. Så chancen/risikoen for naturlig afgang er der, og det er positivt nok.

Sammensætning af avlsduerne er altid spændende. Først på papiret med de rettelser og omrokeringer som der kommer. Her er det positivt vi er flere om og komme med input. Det tror jeg gavner processen i at forsøge og skabe de mest optimale avlspar. For og kunne skabe resultater skal grundlaget være i top.

 

Både Bo og jeg har den holdning hvis vi skal have nye duer ind, og det mener vi at vi skal have  løbende for intet nyt er ifølge vores tankegang lig med stilstand eller tilbageskridt. Når vi kigger på nyt avlsmateriale, er vi med årene også blevet mere og mere kræsne og vores filosofi er hellere købe en topdue eller unger direkte efter vinderduerne end gå et eller flere led længere ud. Men vi er godt klar over der skal også held til at skabe et godt avlspar. Nogle gange lykkes det bare i første hug, andre gange forstår man ikke hvorfor resultaterne ikke vil komme, selvom baggrunden er i top.  Sådan er det og arbejde med dyr. Her er ikke noget givet men der skal arbejdes hårdt for resultaterne, og vi ved jo godt at selv efter et toppar som har bevist kan avle kan man ikke forvente at alle unger er i besiddelse af de gode gener.  

Her vil jeg godt prøve og beskrive nogle enkelte af de avlspar som vi har på avlsslaget. Her starter jeg med hannen ”Son of Batman”. Han er som navnet siger søn på ”Batman” hos Verweij de Haan Midrecht Holland Ham købte vi på en online auktion hos Pipa. Hans far er ”Barry” som kommer fra Gebr. Jacobs og var selv en topflyver for Verweij de Haan, med flere gode resultater nationalt og viste også senere en topavler.  Desværre blev Barry ikke så gammel som man kunne ønske sig.   Sønnen efter ”Barry” er ”Batman” som fløj bla. 10. Nat Marseille som bedste resultat. Hans halbroder ”Ballotelli” var 1 INT. vinder fra Agen af over 23000 medsendte. Hans Halvsøster ” Mila var 8 Nat Agen. Så her ligger der resultatduer side og side når man gransker lidt i baggrunden i den familie.  ”Son of Batman” har vist og kunne avle sektionsvindere -regionsvinder og nationalvinder samt flere esduer med flere forskellige hunner, så alene det siger mig at han er lidt ud over det sædvanlige. Den hun som har er blevet parret med først i år, er en genganger og han har været parret med hende i 2020. Hun er en datter ”Prins Barcelona” som vi kalder for ”PØ´s Barcagirl”  Hendes far  var 1 National Barcelona hos H & J Lindenberg Holland i 2016. Den parring har allerede vist sig og fungere. Vi har bla. en tophun som vi kalder for ”Catwoman l” som har været Regionsvinder fra Antwerpen 2021 og sektionsvinder Munchen 2022, som bedste resultater.  I Aalborg hos LM Sørensen 023 går der to helsøskende som også har bevist deres værd og placeret sig i top som esduer, og sektionsvindere og med vinder af langflyvermesterskabet 2022.

En anden hun som ”Son of Batman har været parret med er ”Lady Blue” en lækker bb hun fra Verweij de Haan. Også her er der topresultater i generne. Kompagniskabet nye store stjerne ”Red Ross” er far til hende og den gamle stjerne ”Milos er at finde både på far og morsiden. ” Lady Blue ” blev erhvervet hos Verweij de Haan  før man fik fuld fokus på ”Red Ross” Nogle gange skal man også være heldig og følge sin egen næse . Hun er sammen med  ”Son of Batman ” mor til ”Robin ” som var Bedste Esdue Lang DdB 2021 og Nationalvinder fra Hof 2021 og 9 National fra Hof i år. Ham har vi valgt og stoppe på flyveslaget og flytte ham til avlsslaget og så parre ham med en halvsøster til” Lady Blue”. Men der er flere som kan efter ” Lady Blue”.  Bla.  ”Robin´s” søster Catwoman ll blev bla. sektionsvinder fra Regensburg og 4 National i år for lige og nævne et enkelt resultat.

 ”Red Ross” vil nok være den dominerende avlshan hos vore hollandske venner i de næste år. Allene i år har tre døtre været først på 5 INT. Flyvninger for kompagniskabet, Det siger noget om at succes ikke bygger på tilfældigheder.  Så er optimismen svær og skjule på Syvhøjevej når vi har to døtre og en søn efter ”Red Ros”

Succes raten er meget høj efter ” Son of Batman ” I kraft af vi har haft mange avlsduer, har vi ikke plads til mange unger efter de enkelte par, så antallet som vi har sat på eget flyveslag, er derfor ikke overvældende og begrænser til nok til ca. 4 hvert år. Og det positive er han kan avle vinderduer med flere forskellige hunner.

Det er en af de ting der skal ændre på i 2023 Her vil vi have mere fokus på de avlspar som vi ved fungerer tilsat et touch af nye tiltag.  

 

 

Vi har valgt Matador som vores primær korn leverandør. Her følger vi lidt årstidernes blandinger. Det gør så også at vi i avlsslaget er gået over til den helt kraftige avlsblanding. Det har vi gjort ud fra at hvis man vil have det optimale ud af vinteravl, som jo med hånden på hjertet ikke er under så optimale forhold som i foråret, hvor varme og lys gør en gavnlig virkning. Så skal man minimum sørge for at foderet er i top og der bruges de biprodukter som der skal til for og give en optimal vækst for ungerne under de til tider lidt vanskelige forhold som årstiden kan give. Det er vores helt klare overbevisning at her må man absolut ikke spare, så hellere have en due eller to mindre på slaget.  Inden sammensætning af avlsduerne giver vi en forebyggende kur mod Gul knop og luftveje for og være 100% sikre på at sundheden er klar til en ny krævende avlssæson.

 Flyveduerne får lige nu en noget tyndere blanding nu hvor fældningen er ovre og de kun går og venter på den kommende racing sæson. Vi skal prøve og lære af vores fejl.  I 2022 parrede vi nok flyveduerne lidt for tidlig. Det vil vi prøve og råde bod på og planlægge efter hvornår vore flyveduer skal toppe, og hvad vigtig er at kunne holde fældningen lidt tilbage, så vi ikke står i de sidste uger og har problemer med fjerdragten.

 

Vintertid er også tidspunktet hvor vi kan evaluere på hvor og hvor mange vi vil deltage med på One Loft Race i 2023. Trenden med One Loft Race er stigende, det er svært at modsige. Der er snart ikke det land som tilbyder sig med et eller flere One Loft Race i varierende størrelser, og med muligheden for og vinde store toppræmier. Selv om vi er tre til at betale, er vi enige om vi skal begrænse os. Vi kan hurtigt bruge en del penge, hvis vi vil deltage hist og pist. Modsat er det også spændende og sjovt og være med, så vi må se hvad vi kan blive enige om på vores ”Teammøde”. I 2022 var vi heldige og have 1 Esdue i Ostseerennen med en pæn præmie i tilgift, så mon ikke vi stiller til start i det nordtyske race igen. Her fløj vi sammen med Kaj F Andersen under teamnavnet ” Happy Champs”

Et andet One Loft Race udført på lidt andre præmisser er Aalborg Classic. Her går ungerne på flere enkelt slag delt ud over hele Aalborg. Det er et rigtigt godt arrangement som vi nok også vælger at deltage i her i 2023. Her er der kammeratligt samvær med som en ekstra bonus og de gange vi har deltaget, har det været et super arrangement med både sportslig og social hygge. Vores samarbejde med Stein Thorsen fra Bergen i Norge med et co breeding par, med fokus på One Loft Race, giver også mulighed for og deltage rundt omkring i verden, sandsynligvis i Portugal.  Sluttelig deltager vi også i Morsø Cup med et hold på 3 stk.

 

I år er der lagt op til at grundlaget for sponsorflyvningen i DdB regi skal optimeres. Det burde vi bakke op om alle sammen. Hvis vi alle gik positivt ind i arbejdet, kunne vi løfte det til uanede højder. Mange af os kender en som måske kender en hvor vi kunne ”tigge” en sponsor præmie. Et mål kunne være at måske 2-300 af os skaffede en præmie til en værdi af 500 kr.  Grundlaget bliver startet i Brædstrup, hvor sponsor udvalget har formået at skaffe en samling unger fra øverste hylde hos det Hollandske topslag Hommes & Sons, og hvor overskuddet går i sponsor kassen  

Hommes & Sons et slag som vi var så heldige og besøge i efteråret 2022, på vores tur til Holland. En far og to sønner som virkelig brænder for brevduesporten. Det kan også ses på deres resultater ikke kun sidste år men igennem en lang år række. Så hvis man vil have blodfornyelse af høj kvalitet som forspild ikke chancen fredag aften i Brædstrup. Det er et slag som har valgt at deltage både på NPO og de internationale flyvninger, hvilket de mestre til fulde.

Ud over arrangementet i Brædstrup bliver der afholdt to dage hvor samværet og muligheden for og købe en unge til foråret byder sig når sponsor udvalget afholder en auktion i øst og en auktion i vest hvor igen overskuddet går til fælles bedste.   Ingen tvivl om at vi vælger og bakke de gode initiativer op, det fortjener det.  Håber at alle i hele landet bakker op når man forsøger og skabe noget ud over det sædvanlige.

 

Næste store arrangement som står for døren, er det årlige møde som traditionen tro bliver afholdt i Brædstrup første weekend i februar, og vi vil også være og finde til arrangementet. Altid hyggeligt og mødes på tværs af landet og udveksle meninger og træffe beslutninger som alle i Brevdue Danmark forhåbentlig kan bakke op om, og munde ud i noget som kan tilfredsstille hele Danmark.

 

.

Vores hverdag med duerne December 

December er allerede halv gående når dette læses, tiden flyver afsted, Julen er lige om hjørnet med de glæder det giver og være sammen med familie fra nær og fjern - børn - unge og gamle.

For de fleste giver julen også nogle ekstra fridage, og en god investering er at bruge nogle af dem på dueslaget, hvis tiden tillader det Der er altid noget som kan optimeres og vigtigt er det også og iagttage om alle er sunde og godt igennem fældningen. Samtidig er det også snart tiden for den årlige paramyxo vaccination. Det giver mulighed for og vurdere slagets bestand og forvisse sig om der ikke er flere som evt. skal fjernes, og alle er sunde og raske.

 

November måned bød på stor aktivitet for Team Eriksson.

Vi var i den første weekend i Bergen i Norge til et indbudt arrangement på Nødsteboden, som ligger i hjertet af Bergen. En gammel træbygning som man kan se der værnes om, med rettidig omhu.

Her var vi var aktuel med en live auktion sammen med Skovbo / Mikkelsen. Lørdagen bød på hygge og spisning om aftenen, efter et lille foredrag af os fra Danmark om formiddagen, hvor vi fortalte lidt om baggrunden for hvordan vores to slag griber det an hen over året. Live auktionen var lagt til kl. 21.30, spændende tidspunkt, og ikke som vi mange gange plejer i Danmark. Men kendt fra f.eks. flere internationale auktioner som f.eks.  ”Golden Teen” I Holland.

 

Turen bød også på slagbesøg om fredagen hos: Stein Thorsen. Han har praktiseret brevduesporten i mange år i Bergen. Han har en dejligt slaganlæg på Askøy, som ligger i fjorden ved Bergen. Her har også Team Mojo deres basisduer gående. Rovfugle plagen er virkelig stor i Norge, og særdeles falken er en svær fjende at have med på sidelinjen.

I Bergen flyver man heller ikke så langt som man gør i området omkring Oslo. Efter hvad vi fik fortalt pga det er vanskelig og flyve ud fra rovfugleplagen og landskabet som jo ikke ligner det flade landskab som vi danske er vant til.

 Sæson 2022 har i Bergen området kun budt på fem flyveweekender pga. kraftigt udbrud af Ungesyge, som også ramte den yngre del af gamle duer. Konsekvensen var at man måtte lukke helt ned i nogle uger.  Afstanden man flyver her i det vestlige Norge er typisk 2-300 km mod op til 7-800 km i Oslo området; men her er fjeldene heller ikke så udpræget og krævende, som i det vestlige Norge.  Man kan godt forstå med de udfordringer de har, at fokus rettes mod One loft race rundt omkring i Europa, med gode resultater til følge.

 Derfor er det også extra sjovt at vi har lavet en co breeding med Stein Thorsen, hvor Stein har  leveret hannen ( fra Verstraete  i Belgien)  og vi skal levere hunnen i parret, Ungerne skal så sendes på One loft race i Europa f.eks. Algarve i Portugal.

Turen til Norge bød også på et interessant besøg hos Alf Knutzon som bor lidt uden for Bergen. Han har gennem et langt liv med både race og brevduer samlet effekter ind, og er i besiddelse af en virkelig imponerende samling. Lige fra dueringe fra hele verden—div gamle stemplingsure og litteratur – billeder mm, ja det er næsten kun fantasien som sætter grænser for hvad Alf har på hylden.  Ikke mindre fire værelser på 1 salen af det charmerende træhus dannede rammen om det jeg vil vove og kalde Nordens største duemuseum.

Kan kun anbefale at man aflægger ham et besøg hvis man skulle komme på de kanter: Vi fire danskere var enige om at det helt sikkert havde været et besøg værd. Hvis nogen har gamle effekter liggende i skabe og skuffer vil de gøre stor glæde hos Alf, og han er gerne modtager hvis nogen vil donere noget til formålet.  

 

Efter en god tur til de nordlige breddegrader var det tiden og beslutte om vi ville vinterparre eller ej, med det ekstra arbejde det giver.  Vi giver det en chance igen og håber vi ikke løber ind i en hård frostperiode når de første æg skal lægges.

Vi plejer altid og parre så de første unger kan ringes  de første dage i det nye år.

Det kræver en del forberedelse Bla. vil optimal pasning og ekstra lys for kunstigt at forlænge de lyse timer som gør  parring meget nemmere at få det hele  til og lykkes optimalt.

 

Vi brugte tiden fra vi kom hjem fra Norge til vi parrede til at blive helt skarpe på parringerne og den nye parringsliste for avlsslaget har cirkuleret talrige gange rundt i teamet for og rette og optimere, så de kommende parringer vil blive så gode som muligt, set med vore øjne.

Det er nok det tidspunkt af året hvor man får kigget mest på stamtavler mm og finde næste sæsons nye drømmepar. Det er faktisk et interessant arbejde og prøve og sidde og nørde lidt med afstamning, holdt op imod om en eventuel parring passer fysiks sammen. Her er internettet også en god ven hvis man vil researche lidt på evt. kendte duer som skulle ligge på stamtavlerne

 

Når ballonen går op for en ny avlssæson, føler man rigtig at den nye sæson starter, selvom det gør den i realiteten når den gamle slutter.  For her skal optimal pasning sammen med fokus på sundhed sikre at vi kommer godt fra start.

 

Sidste måned skrev jeg lidt om de tanker vi havde mht. til og stoppe vores nationalvinder ”Robin”.  Efter overvejelser blev resultatetat at Robin nu går i avlsslaget, og vi mener begge at der er chance for og hæve niveauet, hvis han kan give hans gener videre.  Det skal i hvert fald prøves af.

Vi er også alle tre overbevist at de unge årgange er stærke nok til og tage over hvor de gamle slipper. To-tre af avlshannerne, vil vi nok prøve og parre med flere forskellige hunner i en form for “ hingsteavl “ i år, for og få det optimale antal unger på ungeslaget efter de udvalgte par.

 

Samarbejde på kryds og tværs af regionerne når man snakker avlsarbejde er altid spændende. Bo har i snart mange år haft et godt samarbejde med diverse avlspar ud af ”Guldpar” afstamning sammen med Ulrik Lejre Larsen 0242. Det er et samarbejde som har kastet et utroligt antal vinder duer af sig, ofg det er nok noget at det tætteste man kommer en allround due som kan æske præmier på alle afstande.

Sideløbende har vi de senere år haft lidt sjov og samarbejde med LM Sørensen 023, hvor de har prøvet unger af fra os med ret god succes rate. Bla. har de efter og have fået et par år på nakken i det Nord Jydske været med vindende til langflyvermesterskabet i sektion 54 i år, og flere er også placeret som esduer i sektionen. Det har ført til et Co breeding par i år, hvor LM Sørensen leverer hunnen og hannen kommer fra os. Når man kigger på baggrunden for vores ”co par”,i Aalborg, ligger der rigtig gode resultatet bag. ”Hunnen i parret er en Denisse hun, som hedder ”Magda”.. og har flotte flyve og avlsresultater på cv’et. Hannen i parret er fra Verweij de Haan og hedder ”Again”. Også her er der topresultater i familien. Bla. er moderen til Again rede søster moderen til bedste Ace pigeon Marathon distancen på 3 flyvninger i Holland 2022 hos Verweij de Haan Midrecht. Kan kun opfordre til man finder sammen med andre sportsfæller på kryds og tværs af landet og prøver og skabe noget sammen. Det er hyggeligt og meget givende, og er en god mulighed for og højne ens niveau.  

December også tid til eftertænksomhed.  Vi har kigget på HB´s forslag til flyveplan 2023. Vi fornemmer der er en vis interesse i bl.a. Jylland for regionsslip på de korte sprintflyvninger.  Håber på at Fyn kan opnå den goodwill fra resten af brevdue Danmark og få separate slip, på de korte sprintflyvninger.  Et regionsslip for de Fynske duer vil være absolut dræbende for sporten på her på øen.  Personligt tror jeg flere vil fravælge de gule flyvninger hvis regionsslip kommer til og gælde for Fyn og dermed til skade for et samlet brevdue Danmark i form af manglende medsendte duer og deraf dårligere økonomi for DdB.

Mange trækker på smilebåndet når vi her på Fyn piver lidt over at vores særdeles unge duer skal have indpodet noget selvtillid med nogle succesoplevelser. Som vi bedst kan give dem i form af de ikke skal tvinges ud i de helt brede regionsslip som vel er over 200 km i bredden. Alene det taler til fornuften, da bredden i Region syd er længere i bredden end distancen der skal tilbagelægges. Når vi hører hjemkomst med ungerne og de unge duer i Jylland så er det helt andre kræfter vi slås med.

F.eks. er det ikke unormalt at vi kun får 50-60% hjem når vi snakker ungeflyvninger, og det er det uhyre vigtigt, at vi får knækket koden så vi ikke mister så mange duer her på Fyn.  

Derfor er det uhyre vigtigt at vi ikke bliver nedstemt med det forslag om separate slip, som vi har indsendt til repræsentantskabsmødet i februar i Brædstrup.  Fyn er nok en af de sektioner som har bakket mest op om de korte sprintflyvninger procentvis, og derfor har vi heller ikke arrangeret sektionsflyvninger i de uger hvor DdB har haft gule flyvninger på programmet. Der er gjort for og sikre så stort et antal medsendte som muligt, til fælles gavnfor hele DdB.

Ellers ser flyveplanen spiselig ud set med vore øjne. Måske ser vi en udfordring i tre langflyvninger i træk i starten – Vi havde måske hellere set det i de sidste tre uger hvor vore duer har fået en vis erfaring i vingerne, men vi ved godt det skal hænge sammen rent logistisk med trasport og opsamling.  

 

Vinteren byder  på møder og arrangementer rundt om i landet, som man med stor gevinst kan deltage i på kryds og tværs af regionsgrænser.  En god snak med lidt hygge og kammeratligt samvær gør det nemmere og komme igennem vinterens mørke, og nye venskabet kan opstå

 

Team Eriksson ønsker alle sportsfæller en glædelig jul og et godt Nytår

 


Vores hverdag med deuerne November 

Jeg har lovet at prøve og tage stafetten op og fortsætte indlægget i brevduen ”Vores hverdag med Duerne” her hen over vinteren.

Jeg hedder Preben Øhrnstedt og er pt. bosiddende i Bogense på Fyn. Brevduesporten har i over 50 år været en stor del af mit liv. Jeg blev fanget af interessen for vore fjerede venner i en tidlig alder. Tror jeg var . 9-10 år da jeg begyndte at komme regelmæssigt hos en ældre sportsfælle som boede på en nabovej. Mit eget slag fik jeg i mine forældres have i 1969 da jeg var 11 år gammel og samtidig blev medlem af De danske Brevdueforeninger.

Brevduesport i Danmark var et helt andet sted end vi er i dag. De Danske Brevdueforeninger havde tilknytning til forsvarsministeriet , og kan stadig huske de plakater som han med påskriften ” Brevduesport indrulleret i den danske hær. Forsvaret havde endda flere selvstændige slag også i Odense, da jeg startede. Medlemstallet var ca.  5000 medlemmer og alene i Odense hvor jeg blev medlem, var der 6 aktive foreninger og ca. 175 medlemmer. På Fyn var der 16 aktive foreninger - I dag er vi desværre kun 5 foreninger tilbage på Fyn . Det er desværre ikke lykkedes for os og bevare medlemstallet og vi står nok i nær fremtid over for store udfordringer hvis medlemstallet fortsætter med og falde år efter år. Her skal vi alle prøve og tænke ud af boxen for og skaffe nye medlemmer, og så ikke mindst huske og behandle nye medlemmer godt når de kommer i foreningerne. Brevduesport er jo ikke den nemmeste hobby og komme i gang med og man skal være besiddelse af en vis tålmodighed før man ser resultaterne af ens arbejde begynder og give pote.  Jeg kan bare frygte hvis jeg kigger ind i krystalkuglen om vi kan bevare sporten på det niveau vi har i dag, hvis vi ikke får vendt skuden. Her tror jeg at det er vigtigt at alle som har overskud og gode ideer kommer på banen, og melder ind hvis man har noget og byde ind med.

Da jeg startede med brevduer var de fleste slag nok mindre end de er i dag og ikke så specialiseret som de er i dag. Mange slag sendte max 4-6 duer på flyvning. Men jeg vil vove den påstand at det duemateriale vi havde dengang var mere seje duer og samtidig driftssikre De kunne klare flere udfordringer end vores duer kan i dag. De var nok ikke så hurtige men besad en stor portion driftsikkerhed, som vi nok har mistet lidt af ved hele tiden og fokuserer på speed hele tiden – det kan godt give stof til eftertanke, og det kan måske være en årsag når man om sommeren ryster på hånden hvis temperaturen nærmer sig 30 grader, og hvis en enkelt byge på vejen og måske modvind skulle give vor fjerede atleter udfordringer. Er godt klar over at atmosfæren kan være anderledes i dag en for 50 år siden, så det kan også være en medvirkende faktor hvis en flyvning mod alle forventninger går galt.  

En anden positiv ting som var der også totalisator flyvninger, med offentligt spil på duer i flere af de største danske byer.  I folkemunde blev det kaldt den lille mands travhest. Det var et godt vindue til at få nye medlemmer, og jeg kan huske flere sportsfæller som blev indrulleret i sporten ad denne vej. Lotto og den digitale verden var desværre medvirkende til at lægge totalisatorspillet i graven, og vi mistede et meget stort  reklamevindue for sporten.  Jeg kan stadig huske da jeg i en alder på 14 år vandt min første totalisator løb fra Kerteminde og fik den hurtigste due på denne station dette år, ud af alle afholdte løb fra den station. Det var en god fornemmelse at en knægt på 14 år, kunne slå de gamle drevne ”Rotter” som havde specialiseret sig i denne disciplin.  

Det første år jeg fløj kapflyvninger var i 1970, og jeg kan stadig huske den rødtavlede han som jeg havde fået foræret af foreningens formand.   Han havde nr ”248” og vandt 1 pr. fra Altona i foreningen, hvor vi var over 30 aktive medlemmer. Det var en stor oplevelse for en knægt på 12 år. I dag har vi sektioner hvor der dårligt er 30 aktive slag—tankevækkende.

Efterfølgende fløj jeg i en årrække alene – derefter sammen med min svigerfar for så igen at dyrke sporten alene igen.

I 2001 slap jeg sporten som aktiv pga.  jeg startede el-installationsfirma med en kollega og godt kunne se timerne ikke kunne række til og dyrke sporten, og så samtidig bruge måske over 50 timer om ugen i firmaet.

I årende som selvstændig fulgte jeg sporten tæt fra sidelinjen og mistede aldrig interessen. Da omstændighederne ville det startede jeg op med sporten igen i 2015.

Når jeg skal prøve og kaste blikket tilbage gennem alle de år jeg har haft berøring med sporten, så er det jo en kæmpe udvikling brevduesporten har gennemgået de sidste 50 år. Jeg kan stadig huske et af de første numre af Brevduen som jeg modtog efter jeg var blevet medlem af DdB. Der var en lidt sjov artikel skrevet af Erliing Vestergaard Hjørring som senere blev formand for DdB. Her skrev han en historie hvor man så flyvningen lidt fra duens synspunkt.; men samtidig var han også så visionær og beskrev at automatisk registrering, som vi kender det i dag var gældende og blev levende fortalt.  Han beskrev også vi kunne følge duen online hjem direkte på tv fra slip til hjemadresse. Dengang smilte man af hans visioner; og mange troede ikke rigtig på det;  men i dag er vi der jo næsten og kun fantasien sætter grænser for hvor vi ender. Tankevækkende og spændende og have været med i sporten i over 50 år.

 

Min store interesse har altid ligget på de lange flyvninger, med de udfordringer de nu kan give, og da muligheden for at havde slag på min egen adresse ikke var muligt efter og have startet op igen, ville jeg gå efter en sparringspartner og makker hvor jeg kunne udøve sporten. Her fandt jeg sammen med Bo & Mogens Eriksson som jeg havde set kunne gøre sig gældende i toppen af dansk Brevduesport i flere år.  Da vi indgik samarbejde i Team Eriksson version 3,0 var vi alle tre enige om at fokus skulle rettes mod de lange og marathon flyvningerne, og så bruge de korte mellemdistance og sektionsflyvninger som forberedelse til de længere flyvninger, idet omfang det kunne passe ind i vores planlægning. Tror det er svært at mestre hele spektret af flyvninger, og kunne flyve i top på alle distance uden det kræver et meget stort duehold. Min personlige mening er man skal tage den samlede kapflyvningsplan som et tilbud, og så planlægge ud fra ens egen ønsker og formåen. Kapflyvningsplanen som den ligger i dag giver også mulighed for at kunne holde en ”friuge” hvis man har andre planer. Det tror jeg er vigtigt hvis man skal kunne fastholde og tiltrække unge mennesker. Uden familielivet fungererfor den enkelte, får man heller ikke yngre medlemmer i blandt os.

Vores slag er beliggende i en ganske almindelig villahave i det sydlige Odense.  ikke alle naboer elsker vore fjerede venner. Det gør at vi begrænser os til ca.  75-80 flyveduer og ca.  50-60 unger som kun lukkes ud under kontrol, og tilstræbes og holde dem i luften når de er ud og ikke sidder på naboen tage rundt omkring.

November måned byder for Team Eriksson på spørgsmålet om vi skal vinterparre avlsduerne. I år har vi haft god succes med vinterunger som blev på adressen, da vi ikke kunne have unger med til Brædstrup i februar 2022 pga. fugleinfluenza. Det og have vinterunger giver en del mere arbejde, da arbejdet med unger jo så starter allerede i januar, flere måneder før man ellers gør, hvis man parrer om foråret. Der er også en udfordring med og få ungerne ud, for ikke og nævne rovfuglene som jo er mere aktive over for vores duer i denne periode.   Hvis man vil vinterparre, kræver det også en del forberedelse. Man skal for det første sikre en god fældning og en optimal pasning hvor der ikke spares på korn – mineraler og biprodukter.  I princippet starter den nye sæson når den gamle slutter. Vi kunne ikke drømme om og spæde en årstids blanding op med byg og hvede for og drøje på foderet. For og force lysten til parring skal der også sættes kunstigt lys på avlsslaget ellers er det ikke nemt. Man skal også være klar med parringerne og her er det jo altid interessant og sammensætte parrene på papiret, inden det bliver dagen hvor ballonen for en ny avls sæson går op.  Lige pt. Er avlsduerne skilt af så den sidste fældning kommer godt på plads her i oktober, medens vejret er tåleligt. Og de næste 4 uger skal bruges på og sammensætte de nye parringer på papiret.  Det er altid spændende og se hvordan man får puslespillet kommer til at gå op.

Vi har i de år jeg har været en del af Teamet ligget med for mange duer på avlsslaget   Vi har flere linjer vi arbejder med; men har besluttet at vi her i den nye avls sæson vil reducere antallet af vores avlsduer Vi har en pæn samling af med afstamning Dirk van den Bulck. De må vel nok betegnes som sprinter og mellemdistanceduer. Her er der flere børnebørn direkte på den berømte ”Kittel” og Greipel” mf.

Selvom det på papiret ikke er duer til langflyvning, har vi formået og kunne flyve langflyvning med dem både rene men også krydsede, så potentialet er til stede. Alligevel har vi valgt og sætte hele vores ”Van den Bulck samling” på auktion her sidst på året på mc-auctions.com den fra den 29 november.  Det er valgt for at mindske antallet på avlsslaget; men også for yderlig og prøve og skærpe fokus på de lange flyvninger. Det giver os også mulighed for og trække flere unger til os selv, efter de par som vi ved fungerer.  

Med hensyn til avlsduer har vi også visse interne overvejelser i Teamet.   ”Robin” blev bedste Esdue Lang 2021 DdB, og han var samtidig Nationalvinder fra Hof i 2021. I år har han været slagets første due fra Antwerpen og nr. 9 Nationalt, som bedste resultat i år.  Vores overvejelser går på om han skal i avlsslaget eller han skal blive gående på flyveslaget. Han vil næste år være 4 år så der burde mindst være et år mere i ham; men samtidig skal man også nogle gange trække stikket i tide før uheld indhenter en. Men modsat er det også kun dem som tør flyve med stjernerne som når toppen. Og vi kan altid håbe at når en stjerne slukkes, så tændes en ny. Vi har de næste 4-5 uger til og beslutte os, så vi må se hvad vej vinden blæser. Med i vores overvejelser er også at vi har både far og moder til ham på avlsslaget, samt flere søskende på flyveslaget som alle har præsteret resultater lige fra sektionsvindere til regionsvinder. Også på andre slag har søskende vist gode takter bla. som dobbelt sektionsvinder hos L M Sørensen Aalborg og har dermed aktier i deres vundne langflyvermesterskab i sektion 54.

Når dette læses, har Team Eriksson været en tur i Norge sammen med kompagniskabet Skovbo/ Mikkelsen hvor vi er indbudt til en live auktion på Nøsteboden i Bergen.  Turen vil også byde på slagbesøg hos vore nordiske sportsfæller og jeg vil næste gang prøve og give et lille indblik i hvordan sporten udøves under væsentlig sværere vilkår en vi har i Danmark.